Sexologens klumme: Teenagelivet længe leve

Artiklens øverste billede
Rikke Bennekou

Du kender det helt sikkert, for uanset hvordan vi end vender og drejer det, så er teenagelivet en uundgåelig størrelse, som vi alle har været og skal igennem, og som vi også skal igennem igen, hvis vi har børn.

Helt bogstaveligt tager du ét styk barn, trykker på hormonudløsningsknappen, og så er vi ligesom i gang med en fysisk transformation, en indre ombygning og en løsrivelsesproces, der sparker bagdel krydret med ord som ”spurt” og ”OMG”!

Spørgsmålet er jo så, hvem perioden er hårdest for? Hovedpersonen, som står midt i orkanens øje, og som ikke altid føler sig forstået, og hvor hormonerne raser derudaf eller forældrene, som står på sidelinjen, og som for det meste bare er pinlige og helst bare skal blande sig helt uden om, og som samtidig skal stå klar til at gribe dem, hvis der skulle blive brug for det? Tja, måske det i virkeligheden heller ikke er så vigtigt, hvem det er hårdest for. Jeg oplever, at det er vigtigt, at teenageren og forældrene har forståelse for hinanden.

Helt bogstaveligt tager du ét styk barn, trykker på hormonudløsningsknappen, og så er vi ligesom i gang med en fysisk transformation, en indre ombygning og en løsrivelsesproces, der sparker bagdel krydret med ord som ”spurt” og ”OMG”!

Rikke Bennekou

Selv priser jeg mig lykkelig for, at jeg kan se, at min egen datter ”lykkes” med sit teenageliv på en sund og naturlig måde, hvilket var et stykke fra mit eget teenageliv, som gjorde, at der skulle gå mange år, førend jeg landede solidt på begge mine ben. Der er dog ingen tvivl om, at det var min egen kringlede rejse, der førte mig på sporet af det sexologiske arbejde, som jeg arbejder med i dag, og jeg nyder at have fingeren på pulsen ift. de issues, som ungdommen står overfor i dag.

Vores unge mennesker kan google sig frem til meget af det, de er nysgerrige på i forhold til ungdoms- og sexlivet, men som forældre betyder det bestemt ikke, at man er undtaget fra at tage de nødvendige og vigtige snakke, når det handler om (ulykkelig) kærlighed, porno, grænser, sex og prævention, men det bliver kun nemmere og mere naturligt, hvis du fra småbørnsalderen har mødt dit barn med en åbenhed og naturlighed til at kunne og turde spørge og få svar på det, de er nysgerrige omkring. Gør du det, vil dit barn højst sandsynligt føle tryghed i at komme til dig senere.

I skrivende stund er jeg selv teenagemor med stort T, og til tider en lidt træt én af slagsen, for det kan godt ske, jeg var heldig at få lov til at sove længe, da mine børn var små, men jeg skal da lige love for, at der nu bliver taget revanche med det der natteroderi, høj musik, scootere i indkørslen og optræk til jalousislagsmål på fortovet. ”Heldigvis” for mig og mange andre forældre så kan man sige, at coronarestriktioner har fået teenagerejsen en smule ned i gear, så det lige nu ikke er hver eneste weekend, vi skal ligge vågne, lige som vi i år heller ikke behøver at bekymre os om spørgsmål om Roskilde festival og lignende.

Forleden sad jeg og snakkede med min yngste, som er præteenager nogle måneder endnu, og med et stort smil på læben udbrød hun drillende: ”Og ved du hvad mor? Du skal jo igennem det hele én gang til med mig”! Og det har hun ret i, men gudskelov ved jeg, at teenagelivet er så vigtig en proces ift. at blive et voksent individ, at det naturligvis er det hele værd. Det er jo i de år, at de begynder at finde ud af, hvem de er, hvad de står for, så lad os alle hylde teenagelivet med et længe leve!

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen