Hold øje med disse tegn på synsproblemer hos dit barn

Når barnet starter i skole, kan synsfejlene for alvor give problemer, træthed og hovedpine. Derfor bør I holde et vågent øje allerede inden da.

Artiklens øverste billede
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Efter en lang dag i børnehaveklassen kommer dit barn hjem med små øjne og en dundrende hovedpine.

Måske fortæller klasselæreren også, at barnet har lidt svært ved at koncentrere sig i timerne.

Men ingen tænker over, at de nævnte ting kan være symptomer på synsproblemer.

To ud af tre børn, der har problemer med synet, bliver ikke fanget i skolernes screeningssystem, viser det flerårige forskningsprojekt ”Børn og unges syn”.

- Så en god del af dem, var ikke blevet fanget, siger Lisbeth Sandfeld, som er ph.d. og overlæge ved Øjenafdelingen på Sjællands Universitetshospital i Roskilde og en af forskerne bag undersøgelsen.

Lisbeth Sandfeld understreger, at børn med svære synshandicap bliver opdaget, men at der kan gemme sig nogle med andre synsproblemer.

Særligt de langsynede - som er det mest udbredte blandt børn - kan være svære at opdage, fordi barnets øjne kan kompensere for det ved at spænde.

Derfor skyder Synoptik gang i en kampagne med fokus på at opdage sit barns synsproblemer, allerede før de begynder i skole.

Det sker med en film og en bog, man kan læse sammen med sit barn, og hvor opgaverne undervejs hjælper til at tjekke barnets syn.

De sætter fokus på ni tegn, du som forælder kan holde øje med.

Det er blandt andet, at barnet klager over hovedpine, er generet af lys, ofte er træt i øjnene og gnider sig i dem eller har svært ved at sidde stille og koncentrere sig.

- Der er store forventninger til børn, der skal starte i skole. De skal sidde stille, se på tavlen og lære at læse tidligere end før. De langsynede børn ser fint langt væk, men tæt på skal de overanstrenge sig, siger Lisbeth Sandfeld.

Så er barnet pludselig i gang med noget andet, fordi det ikke kan fokusere. Og så bliver det måske set som et barn, der er dårligt opdraget eller har for meget krudt bagi, forklarer hun.

Andre tegn på synsproblemer er, at barnet virker klodset, har problemer med finmotorikken eller holder ting meget tæt på øjnene.

- For langsynede kan aktiviteter, der foregår tæt på eller kræver finmotorik, være svære. Eksempelvis at tegne inden for stregerne eller klippe, forklarer Annette Slyngborg, som er optometrist og leder af klinisk udvikling hos Synoptik.

- Det kan også være, at man ikke opdager vanskelighederne, fordi barnet prøver at undgå de aktiviteter, tilføjer hun.

En måde at holde øje med barnets syn er med en bog som ”Find Holger”, hvor barnet skal kunne spotte små tegninger.

Du bør også holde øje med, om barnet dækker for det ene øje eller lukker det ene, når det skal fokusere.

Hold også øje med skelen. Selv hvis det bare er det ene øje, der glider lidt ud, når barnet er træt, bør det undersøges af en fagperson.

Det sidste tegn er, at barnet har svært ved at se på afstand. Se eksempelvis, hvordan barnet reagerer, hvis du peger på en fugl eller hjort på lang afstand.

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.