Rektor var indblandet i lovbrud

Universitetets rektor erkender nu, at han var med til at træffe den ulovlige beslutning om at tilbageholde afslørende dokumenter i kølvandet på oksekødssagen

Artiklens øverste billede
Brian Bech Nielsen. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen

Sagen om Aarhus Universitet, der i strid med loven bevidst har tilbageholdt aktindsigter i kølvandet på den skandaliserede oksekødsrapport og efterfølgende dækket over det med usande forklaringer, tager nu en ny og alvorlig drejning.

Aarhus Universitet oplyser på sin hjemmeside, at universitetets øverste leder, rektor Brian Bech Nielsen, på et hidtil ukendt møde den 15. oktober 2019 selv var med til at vedtage, at universitet skulle forhale udleveringen af afslørende dokumenter til Information. Det har han ellers tidligere givet udtryk for ikke var tilfældet.

Det skriver Information.

Ifølge Aarhus Universitet har Brian Bech Nielsen tilbudt universitetets bestyrelsesformand, Connie Hedegaard, at fratræde sin stilling, men en enig bestyrelse har udtrykt tillid til ham.

»Uagtet jeg ikke var vidende om, at beslutningen var lovstridig, må jeg erkende, at jeg har været med til at træffe den,« udtaler Brian Bech Nielsen i nyheden på universitetets hjemmeside.

Nyheden på Aarhus Universitets hjemmeside kommer dog ikke ind på rektorens rolle i den centrale del af sagen, der handler om, at universitetet ad to omgange er kommet med falske forklaringer til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

I sine redegørelser til styrelsen har universitetet forsikret om, at der ikke er sket en forhaling i besvarelserne af aktindsigterne. Brian Bech Nielsen oplyste tidligere på ugen til Information, at han har set disse redegørelser uden at studse over dem.

»Jeg har selvfølgelig hæftet mig ved de redegørelser, der er indsendt til styrelsen, og de to første gav mig ikke anledning til på nogen måde at blive bekymret,« har rektoren udtalt til Information.

Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet kalder det »åbenlyst kritisabelt«, hvis rektoren har været vidende om, at styrelsen fik forkerte oplysninger.

»Styrelsen kritiserer jo kraftigt, at de ikke har fået rigtige oplysninger. Hvis rektor har et medansvar for det, så kan man godt spørge, om bestyrelsens tillid til ham er velbegrundet,« siger han til Information.

Professor i forvaltningsret Michael Gøtze fra Københavns Universitet mener, at yderligere afklaring er nødvendig.

»Der er brug for at undersøge nærmere, hvad der er sket. Både på mødet den 15. oktober og i forhold om rektor vidste, at udtalelserne til styrelsen var falske. Der er noget, der ikke rigtig hænger sammen der,« siger han.

Brian Bech Nielsen aflyste fredag et aftalt interview med Information, men i et skriftligt svar afviser han at have løjet om sit kendskab til sagen.

Han oplyser, at han »de seneste dage« har valgt selv at gennemgå dokumenter, »som handler om min rolle«, og at det er på den baggrund, han er blevet »opmærksom« på sit ansvar for sagen.

I forhold til de usande redegørelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen fastholder Brian Bech Nielsen, at han »havde tillid til, at redegørelserne var retvisende«.

»Da jeg ikke er vidende om, at beslutningen den 15. oktober ikke er lovmedholdelig, hæftede jeg mig ikke yderligere ved beslutningen. Jeg stolede på, at redegørelserne var retvisende, og jeg gennemgik dem ikke i detaljer,« skriver Brian Bech Nielsen til Information.

https://www.information.dk/indland/2021/05/dramatisk-udvikling-paa-aarhus-universitet-rektor-indblandet-lovbrud


Kilde: Information

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.