Lokomotivfører på banen for CAD Oldtimers

Ernst fra Ørsted en af de gæve, garvede ”gamle drenge” i et unikt fællesskab, der har 20 år på bagen

Artiklens øverste billede
Der arbejdes stadig under corona-tiden med at bygge veteranbiler op mere eller mindre fra bunden af. Foto: John Pedersen

Det er med den gode-gamle, manuelle skruenøgle som en del af omdrejningspunktet – og det i helt bogstavelig forstand – hos CAD Oldtimers, der har base for deres aktiviteter i og omkring det gamle pakhus på stationen i Allingåbro.

72-årige Ernst Pedersen, der i dag bor i Ørsted, er en af veteranerne, som troligt møder op og er med til at holde fanen højt hos CAD Oldtimers, der i år kan markere at de har været i gang i 20 år.

Fællesskabet trives

Sidste år blev mange års drøm til virkelighed, da en flot tilbygning helt i stil med de øvrige bygninger kunne tages i brug.

Desværre er landet jo midt i en corona-tid, hvor det at mødes om blandt andet fritidsaktiviteter er forbundet med skiftende grader af restriktioner for antal forsamlede.

Men det betyder ikke, at fællesskabet hos CAD Oldtimers spirer og trives.

”Men vi glæder os utroligt til at kunne lukke noget mere op, samlede nogle flere og vise alt det vi har frem”, fortæller Ernst Pedersen, der efterhånden har en god del år bag sig som medlem af bestyrelsen.

Ligesom en god del af sine kammerater har Ernst Pedersen en faglig baggrund som automekaniker, men har så lidt mere på sit cv end de fleste andre kan præstere.

Ernst Pedersen har nemlig været ansat hos statsbanerne som lokomotivfører.

Men ellers der det mekanikerfaget, der udgør bindeleddet til de fleste andre gamle drenge med en ubeskrivelig glæde og entusiasme for biler og lyst til at makke med dem.

Og meget gerne være med til at bygge lettere – eller meget slidte – veteranbiler op helt fra bundne af.

Det sker i værkstedet i det gamle pakhus, hvor der er faste værkstedsdage med det antal, det nu er tilladt at samles.’

Og der er stadig plads til flere med samme interesse.

»Alle er meget velkomne«, lyder det fra Ernst Pedersen, der stadig har en mindre tilknytning til sit fag med nogle faste ugentlige timer hos Peugeot i Fausing.

Ernst Pedersen op oprindelig fra den lille landsby Kare midt i det gamle Rougsø Herred.

Han blev udlært som mekaniker hos Emil Thomsen i Ørsted i 1969.

Efter sin soldatertid er det blevet til lidt af hvert, blandt andet i to omgange hos Falck i Ørsted og en tørn på landevejen for et stort firma, der lavede malkemaskiner.

Ind i bestyrelsen

I 2008 fik den mangeårige formand for Oldtimers-aktiviteterne i Allingåbro, nu afdøde Gert Rasmusen, der fik Ernst med ind i fællesskabet.

I 2010 kom han ind i bestyrelsen.

Ernst Pedersen glæder sig over at være en del af CAD Oldtimers-fællesskabet og ser på alle måder frem til, at Corona-tiden slipper lidt af sit tunge greb på nærmest alt.

»Det har ikke været det som vi havde drømt om efter udvidelsen. Men vi er klar til at komme på banen, når der bliver lukket mere op,« Siger Ernst Pedersen.

CAD Oldtimers tæller knap 100 medlemmer.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.