FrivilligCentret gentænkte sit møde
Generalforsamlingen i FrivilligCenter Favrskov blev holdt udendørs.

Under hele coronanedlukningen har FrivilligCenter Favrskov nytænkt tilbud og aktiviteter til frivillige i Favrskov med det formål at holde liv i de lokale frivillige fællesskaber. Derfor kom det også lynhurtigt til forenings formand Lena Leth Jensen, at også generalforsamlingen måtte nytænkes:
»Vi har lavet så meget på skærm det forgangne år, at vi tænkte, vi måtte gøre noget andet end kun at holde generalforsamlingen digitalt. Samtidig skal vi stadig passe godt på hinanden. At holde generalforsamlingen udendørs er også et ønske om at vise de øvrige foreninger, at det er en mulighed. Flere foreninger har medlemmer, der har svært ved eller bare ikke gider flere møder digitalt. Samtidig har vi også et brændende ønske om af møde de lokale frivillige ansigt til ansigt, så vi kan lære hinanden endnu bedre at kende. Kun på den måde kan vi som center levet op til vores opgave om at udvikle og støtte frivilligheden i Favrskov,« forklare Lena Leth Jensen i en pressemeddelelse.
På mødet blev Simon Buus Olsen fra Hadsten Håndbold valgt som dirigent og fik de fremmødte godt igennem generalforsamlingen, der var efterfulgt at banko for de frivillige.
Lena Leth Jensen, Simon Sundgaard Nymann og Lotte Asp Mikkelsen modtog desuden genvalg til bestyrelsen. En bestyrelsen, der er mangfoldigt sammensat i alder, køn, lokalt tilhørsforhold i kommunen og som repræsenterer den bredde frivillighed i Favrskov.
csj