Podcast i Herskind: Her er det mindste stort

Jakob og Jesper står hver torsdag bag mikrofonerne på Herskind Skole og Børnehus for at speake endnu et afsnit af en meget populær podcast, der klæder lokalbefolkningen på.

Artiklens øverste billede
Da UgeBladet kom forbi, var Jakob Houg Jakobsens søster Line i gang med at skabe en promo-video om podcasten. Jesper Rabes Laursen står længst væk på redaktionen på Herskind Skole og Børnehus. Foto: Michael Wulff

»Go’aften Jesper - go’aften Jakob, så er det blevet torsdag og vi er tilbage på skolen i vores elskede redaktionslokale.«

Beboerne i Skivholme Sogn i det allernordligste af Skanderborg Kommune er vel informeret om, hvad der sker i deres område. I hvert fald hvis de downloader den podcast, som Jakob Houg Jakobsen og Jesper Rabes Laursen producerer én gang om ugen.

Bænken ved Fugletårnet

»I skal lige vide, at bænken ved Fugletårnet er flyttet 20 meter,« lyder en af servicemeldingerne mellem masser af andre indslag, som fremmer den demokratiske forståelse.

»Ja, lige nu handler det jo meget om motortrafikvejen, som er planlagt gennem vores område. Det betyder, at stoffet kommer helt af sig selv,« siger Jakob og byder velkommen i døren til Else Thomsen, som er en af ildsjælene for at bevare naturen i denne sag.

»Vi laver lige en lydprøve med dig,« foreslår han.

Masser af downloads

»Jeg skal som regel noget andet om torsdagen på denne tid, men når det er vigtigt, flytter jeg rundt på tingene,« siger Else Thomsen, lige inden Jakob giver tegn. Nu er de på i ’Slet ikke LIVE’.

Podcasten bliver hver uge aflyttet af 100-200 borgere, men da coronaen satte ind i marts 2020 nåede de op på over 900 downloads.

»Det var ret imponerende i et sogn, hvor vi har 500 husstande og 1200-1300 borgere,« mener Jesper.

Ingen jungletrommer

Else Thomsen er som tilflytter glad for muligheden med at høre den ultralokale podcast.

»Vi slipper for jungletrommerne. Der er meget færre rygter, når vi er oplyst på denne måde,« siger hun.

Jakob bakker hende op.

»Her er de mindste detaljer store. Og vi er ikke bange for at lyde som et par bonderøve, for der er ikke andre, der fortæller historien om bænken fx«, siger han.

Moderne børnefamilier

Podcast er kommet som et barn af kvartalsudgivelsen Herskindsigt, der er kommet siden 1970erne.

»Men moderne børnefamilier, som flytter hertil, kan ikke nøjes med lokale nyheder hver tredje måned. Så nu bruger vi de digitale platforme som Facebook og denne podcast,« siger Jakob.

Fodbold bag studiet

I en længere periode har redaktionsstudiet været flyttet til en gårdhave i Herskind, da corona-restriktioner satte sine begrænsninger. Men nu er de to podcast-værter tilbage stående ved bordet og med en lille sofagruppe i baggrunden.

»Her kan der godt sidde nogen, mens vi optager, når det ikke er corona-tid. Og vi kan også have døren åben ud til boldbanerne, hvor de spiller mens vi optager,« siger Jesper, der i det daglige arbejder med innovation og medborgerskab i Aarhus Kommune.

Jakob Houg Jakobsen er selvstændig med sit skribentbureau.




Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.