Supersankere: Find de ukendte lækkerier i naturen

Det er moderne at samle vild mad, og under pandemien er det blevet allemandseje. Men vi løber i flok, går efter de samme planter og overser oplagte muligheder.

Artiklens øverste billede
Ifølge Thomas Laursen, der er professionel sanker, behøver det ikke være besværligt, at finde råvarer i naturen. Foto: Tanja Carstens Lund

De fleste kan genkende et brombær, og mange går på jagt efter svampe eller koger saft på hyldens skærme i juni.

Men naturens spisekammer kan meget mere. Og mange af os smider guld på gaden eller overser oplagte muligheder for gratis og fantastiske smagsoplevelser lige uden for døren.

»I virkeligheden er den mest udbredte misforståelse, at det skal være avanceret, besværligt og sjældent. Det behøver det jo ikke,« siger Thomas Laursen, der er kok og professionel sanker.

Thomas Laursen er pionér inden for sit felt, forfatter til utallige bøger om vild mad, og så har han igennem årene leveret vild mad og urter til toprestauranter som Noma, Geranium og Alchemist.

»Det er klart, at for toprestauranterne har det værdi, at der er tale om noget eksklusivt. Men vild mad behøver ikke at være restaurant-fint,« siger han.

Mælkebøtten kan virkelig meget.

Thomas Laursen

Thomas Laursen råder til, at du kigger med gastronomiske briller på noget velkendt. Det kunne være mirabeller.

De florlette blomster har eksempelvis en fin, delikat smag og aroma.

»Du kan bruge mirabelleblomsterne som smagsgiver i saft - ligesom hyldeskærme. Eller du kan lave et sukkerudtræk, som får en mandellignede smag, som igen kan bruges til at stænke kager og desserter,« nævner han.

Du må bare ikke bruge for meget, for mirabelleblomsterne har et naturligt indhold af cyanid, som findes i mange fødevarer, men er giftigt i større mængder.

Et andet bud kunne være mælkebøtten.

Den er velkendt, men totalt overset og får fejlagtigt skudt i skoen, at den er bitter, mener Thomas Laursen.

»Hvis man steger den i smør eller olie, er den ikke bitter. Du kan også bruge kronbladene i en sukkerlage, som vil smage af honning. Eller du kan sylte de nye blomsterknopper. Mælkebøtten kan virkelig meget,« siger han.

Du kan også gå på jagt efter grønalgen med det lidet flatterende navn: tarmrørhinde, foreslår Mikkel-Lau Mikkelsen, der er professionel sanker og programchef i sankesamarbejdet Vild Mad.

»Navnet er jo helt forfærdeligt, men den kaldes også ”trøffel-tang”. Det afslører noget om kvaliteten. Når den tørres, får den nogle fantastiske aromaer, som minder om dem, der findes i trøfler,« siger han.

Tarmrørhinde sidder typisk fast på sten eller bolværk tæt på overfladen, især ved udløb af åer og fjorde, hvor ferskvand møder saltvand.

»Derudover skal man helst finde den i dejligt rent vand. Så ikke noget med at samle den lige ved en kloak eller spildevandsudløb,« råder Mikkel-Lau.

Som en sidste overset spise anbefaler han bredbladet dunhammer.

Man spiser ikke den fløjlsbløde, brune frøstand i toppen, men derimod dunhammerens rod.

»Roden smager som en blanding mellem agurk, vandkastanje og asparges. Så du får både det sprøde, det saftige og det knasende element,« forklarer Mikkel-Lau Mikkelsen.

Han råder til, at du smider roden direkte på grillen eller i bålet med skræl.

Træk skrællen og det forkullede af, når den er mør, og servér med smør og groft salt.

»Så får du en virkelig fin, delikat og mild smag, som minder om smørstegte asparges,« siger han.


/ritzau fokus/

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.