Nye regler: Du risikerer ekstraregning på din nethandel

Fra den 1. juli bliver det dyrere at købe småting på nettet uden for EU. Se, hvad du som forbruger skal være opmærksom på.

Artiklens øverste billede
Over tre millioner danskere er ifølge undersøgelse ikke klar over, at bagatelgrænsen på nethandel uden for EU forsvinder. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Et par solbriller til 40 kroner eller nye høretelefoner til en slik. Det kan være tillokkende at lede efter knaldtilbud på nettet.

Men hvis du klikker billige sager hjem fra webbutikker uden for EU, kan du snart få en dyr overraskelse.

Den 1. juli træder nye EU-regler nemlig i kraft, som fjerner den såkaldte bagatelgrænse. Før var varer under 80 kroner nemlig fritaget for moms og transportørgebyr. Men den går ikke længere.

Nu strømlines reglerne, så der også her skal betales ved kasse et.

Og det kan blive dyre lærepenge, lyder budskabet fra Toldstyrelsen, der går i luften med informationssiden undgåprischok.dk.

- Det er vigtigt for os af hjælpe forbrugerne, så de ikke står med en ubehagelig overraskelse. For det kan være ret store beløb, man pludselig skal betale for sin ellers billige pakke, siger Annette Høve, som er funktionsleder i Toldstyrelsen.

Hammeren falder

Hvis du klikker et par høretelefoner til 40 kroner hjem fra eksempelvis USA, Kina eller Storbritannien, skulle der tidligere hverken betales moms eller transportørgebyr.

Men den regning kommer nu bagefter. Momsen er 25 procent og transportørgebyret ligger gerne i omegnen af 150-250 kroner, oplyser Toldstyrelsen.

- Så de kan nemt komme til at koste over 200 kroner, siger Annette Høve.

Hammeren falder, når varen ankommer til Danmark. Så du kan faktisk også risikere en ekstraregning på varer, der er bestilt før den 1. juli, hvis de først sendes afsted senere.

Svært at hitte ud af

Hos Forbruger Europa holder de øje med, hvilke problemer forbrugerne ofte støder på. Og når det gælder handel uden for EU, er det ofte prisen, der er en fælde.

- Hvis virksomheden er etableret og sender uden for EU, så vil man skulle udregne udgifter oven i. Så det, du ser, er ikke den endelige pris, og det kommer ofte bag på folk, siger Lars Arent, som er leder af Forbruger Europa.

- Der er moms, der er afgifter for at få den indfortoldet, og så kan der være særlige afgifter på nogle varetyper, siger han.

Men gennemsigtigheden i forhold til prisen er ikke den eneste forskel på at handle inden for og uden for EU. Der er også en anden kompleksitet, hvis der er problemer med varen.

- På EU’s indre marked skal alle landene overholde EU-reglerne, så der er det samme høje forbrugerbeskyttelsesniveau.

- Og hvis der er problemer, kan man få gratis hjælp til at få løst sine sager, siger han med henvisning til Forbruger Europa og dets 29 søsterkontorer rundt i Europa, der giver gratis hjælp og vejledning.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.