Evighedsbuket – et bæredygtigt og smukt alternativ

Langtidsholdbare blomster er en stor trend i boligindretningen netop nu.

Artiklens øverste billede

Friske, velduftende og farverige blomster er noget af det smukkeste og mest dekorative. Desværre holder de friske blomster ikke evigt, og glæden er kort. Du har helt sikkert prøvet at købe en flot buket blomster, der begynder at hænge efter kun et par dage i den varme stue og som derfor hurtigt ender i skraldespanden.

Et smukt alternativ til den friske buket er evighedsbuketten, som er blevet en trendy del af boligindretningen, og som både tager hensyn til miljø og økonomi, da du ikke hele tiden behøver at erstatte dem. Med en evighedsbuket fastholdes glæden længe, så længe som du selv ønsker at have den stående.

Græsser og skyer

Hos Paustian i Aarhus bruges evighedsbuketterne som en integreret del af indretningen. I begyndelsen var det meget hidsige farver som orange og blå, der blev brugt, fortæller blomsterdekoratør Julie Andersen i Paustian Aarhus. Men det er det ikke i øjeblikket, fortæller hun:

Det er meget det, man kan se i naturen, der er fremme.

Julie Andersen, blomsterdekoratør, Paustian Aarhus

”Lige nu er det alle typer græsser - særligt palmegræsser, der trender, og bomuldsgrene og dunhammere - er også populære. Det er meget det, man kan se i naturen, der er fremme, så lige nu er det naturfarver og pastelfarver, der er efterspørgsel på,” siger hun og tilføjer:

”Det sidste nye er ’Evighedsskyer’, der bliver brugt til at hænge på vægge eller i loftet, - enten kuglerunde eller firkantede. Dem kan du selv lave i oasis og skifte farver, tema osv - alt efter lyst og humør.”

Bæredygtige blomster

Living Flowers i Hinnerup, der er grundlagt af familien Graugaard Overgaard, producerer bæredygtige og langtidsholdbare buketter, som de sælger til både private fra deres webshop og til virksomheder. Det har de gjort siden februar 2020, og det med så stor succes, at de netop også har bevæget sig ind på det svenske marked.

Buketterne fra Living Flowers er en mellem ting mellem friske og tørrede buketter, hvor buketten stadig ser frisk ud i udtrykket, men skal ikke have vand og dermed er nem at passe. Man kan sige, at blomsterne ’er lagt til at sove’, når de er på deres højeste, da de har optaget en plantenektar, der holder dem friske i seks måneder, inden den fordamper fra stilkene. Dermed er buketterne fra Living Flowers stadig smidige bøjelige i blade og stilke.

Ideen til Living Flowers kom efter en familierejse i Asien, hvor en kajaktur til Ha Long Bay blev skæmmet af mængden af plast, flamingo og andet affald, som flød rundt midt i et af verdens vidundere.

”Det førte til en snak i familien med børnene om, hvad vi kunne gøre for naturen. Vi har altid holdt af at have en frisk buket blomster stående. En dag blev de ’gamle’ blomster som så mange andre gange taget op af vasen og smidt væk for at gøre plads til de nye. I samme sekund de ramte skraldespanden, sagde børnene: Skulle vi ikke passe på kloden? Det gør vi da ikke, når vi smider blomster ud efter kun en uge og køber nye. Det var startskuddet til Living Flowers. Vi som familie er ikke blevet fanatikere, men vi vil gøre en forskel. Living Flowers giver et alternativ til friske blomster, hvor vi reducerer vores Co2-udslip med 99 pct., formindsker vores forbrug og undgår miljøskadelige stoffer,” forklarer Henrik Overgaard.

Lang levetid

Trenden netop nu er, at de langtidsholdbare blomster afløser de friske. Farverne følger indretningstrenden, og ifølge Henrik Overgaard er det, som også Julie Andersen hos Paustian Aarhus fortæller, især blomster i afdæmpede douce farver i grønne og hvide nuancer, der er inde i varmen.

Og ifølge Henrik Overgaard er levetiden lang – også fordi du kan flytte buketten rundt i dit hjem, som det passer dig:

”Buketten står som regel først fremme på spisebordet, så flytter den ud i huset – måske ud i entreen, hvor den kan passe sig selv; den skal jo hverken have vand eller sol,” siger han.

Hvis du selv skulle få lyst til at lave din egen evighedsbuket, er her et par gode råd:

Vælg blomster med lavt væskeindhold. De har nemmere ved at tørre op og farven bevares lettere. Det kan f.eks. være neg, hjertegræs, pampasgræs, hindbæger, eucalyptus og siv.

Også sankthansurt, lavendler, hortensia, roser, valmuer, solsikker og kornblomster egner sig.

Placer græsserne fordelt med eucalyptus i en høj vase og spray den med hårlak, så den bevarer farven bedre og ikke drysser. En smuk kontrast kan være, at du tilføjer en frisk blomst som eksempelvis en flamingoblomst, som du kan skifte, hvis du alligevel kommer til at savne en frisk blomst i dit hjem.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.