Imponerer politikerne: Her er 9 anbefalinger til at sænke CO2-aftrykket i trafikken

Byens første borgersamling er helt enige om ni måder at indrette Aarhus på, så byen nedbringer sit CO2-aftryk

Artiklens øverste billede
24 repræsentativt udvalgte aarhusianere har deltaget i en borgersamling, hvor de har studeret og diskuteret, hvordan Aarhus får en grønnere trafik. Blandt andre Tine Lykkegaard Nielsen. Foto: Tahmasbi

24 repræsentativt udvalgte aarhusianere har deltaget i en borgersamling, hvor de har studeret og diskuteret, hvordan Aarhus får en grønnere trafik. De er i fuld enighed nået frem til ni måder at gøre det på.

Det handler kort fortalt om at gøre det attraktivt at være cyklist og fodgænger, om færre biler og om en bedre offentlig transport.

I sig selv er løsningerne ikke nødvendigvis hidtil usete eller overraskende. Det er til gengæld deltagernes evne til at sætte sig ind i borgernes mange forskellige behov og til at forstå kompleksiteten i øvelsen: at nedsætte byens CO2-aftryk.

De ni punkter blev onsdag præsenteret for Bæredygtighedsudvalget, hvor Anders Winnerskjold (S) er formand.

»Jeg er overrasket og imponeret over graden af enighed,« sagde Anders Winnerskjold efterfølgende om deltagerne, der havde stort set 24 forskellige grunde til at være med i det tidskrævende projekt. De har i alt brugt omkring 20 timer på at lytte til oplæg, diskutere, skrive referat, læse andres tekster og diskutere og redigere dem.

Både Bæredygtighedsudvalget, borgmesteren, og rådmanden for Teknik og Miljø er begejstrede for borgenes indsats og mener, at de ni forslag ligger tæt på meget af det, de gerne vil arbejde videre med.

Læs mere om det i linket herunder:

Borgersamlingen blev ikke bedt om at tage ekspertrollen og for eksempel lave økonomiske eller geotekniske beregninger på deres forslag. De fik til opgave at prioritere, hvad der er vigtigst for dem, hvad de er parate til at ændre på, og hvad der kan fungere i dagligdagen.

De 24 deltagere er nøje sammensat sådan, at de er et billede på borgerne i Aarhus, og netop derfor er deres holdninger yderst interessante. De giver en klar pejling på, hvor langt borgerne er klar til at gå for et bedre klima.

1 Gør det attraktivt at være fodgænger og cyklist i Aarhus

Vi ønsker en by, hvor det er nemt at bevæge sig rundt på en bæredygtig måde. Det skal gøres praktisk og mere attraktivt at bevæge sig til fods, på cykel og med kollektiv transport. Derudover skal andelen af elbiler øges gennem en række fordele over for fossilbiler.

2 Parker uden for byen og kør ind med shuttle-bus

Vi anbefaler, at der laves store parkeringspladser uden for byen med god og hyppig mulighed for offentlig transport med shuttle-busser ind til centrum. Det skal være lige så hurtigt og nemt at komme ind til byen med shuttle-bus, som hvis man kørte i sin egen bil.

3 Grøn og fleksibel offentlig transport

Vi ønsker en offentlig transport, som er et reelt alternativ til selv at tage bilen, og som spiller godt sammen med de øvrige måder, vi bevæger os rundt i byen på, eksempelvis når vi tager cyklen.

4 Cyklisternes paradis skal være Aarhus

Vi ønsker, at Aarhus bliver cyklisternes paradis. Det betyder, at vi i Aarhus tilrettelægger trafikken ud fra en fremtidsvision om at skabe en infrastruktur for cyklister, som tilgodeser en fremkommelig, sikker og effektiv måde at færdes rundt i Aarhus på. Det betyder, at der anlægges bedre, bredere og mere sikre cykelstier.

5 Plads til oplevelser, oaser og blomstrende butiksliv

Vi ønsker, at Aarhus skal være en by med liv. Det betyder, at der er en masse hyggelige grønne oaser, hvor et blomstrende butiks-, restaurations-, kultur- og fritidsliv bliver centrum for en god atmosfære og en oplevelsesrig bymidte med højt til loftet og plads til mange slags aktiviteter.

6 Virksomheder som drivkraft for forandring

Vi skal skabe en fælles interesse i at udlede mindre CO2, og vi ønsker, at virksomheder i Aarhus Kommune skal være med til at ændre folks holdninger ved at opfordre medarbejdere til at tage cyklen eller gå på arbejde, frem for at tage bilen.

7 Flere knudepunkter for offentlig transport

Vi ønsker en bedre sammenhæng mellem forskellige transportformer, så det bliver lettere og mere fleksibelt i hverdagen at skifte mellem bus, bil, cykel, samkørsel, m.v.

8 Bedre og smukkere plads til parkerede cykler

Vi ønsker som et led i en plan, der skal forbedre forholdene for cyklisterne, en langt bedre, mere effektiv og flottere mulighed for at parkere sin cykel, sit løbehjul og sin scooter. For at gøre byen mere sikker for fodgængere, er der også et behov for at holde fortove og stier fri for tilfældigt parkerede cykler og deslige.

9 Aarhus skal prøve sig frem

I takt med at vi gerne vil gøre Aarhus til en grønnere og bedre by, vil vi gerne afprøve forskellige omfordelinger af pladsen i byen i tidsbegrænsede perioder. Formålet er at opnå “bilfri erfaringer” og blive klogere på, hvor man kan lave permanente ændringer, som kan give afgørende fordele for Aarhus som by.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.