Folkemøde om 150 meter højhus overbeviste ikke hele folket

Gæsterne til folkemøde om Olav de Lindes højhusplan fik kage, fadøl og masser af info. Det omvendte dog ikke alle fremmødte om, at 150 meter højhus på Mindet er en god idé.

Artiklens øverste billede
Olav De Linde inviterer interesserede borgere til folkemøder om planen om et højhus på 150 meter på Mindet i Aarhus tirsdag, onsdag og torsdag. Foto: Marie Ravn

Meget mere end et kontorhøjhus.

Det er den korte version af den præsentation, som bygmester Olav de Linde, direktør Esben Kjeldsen og C.F. Møller-partner Michael Kruse tirsdag eftermiddag gav 20 tilmeldte gæster.

»Det her bliver også et sted, hvor aarhusianerne får lyst til at hænge ud 24/7,« sagde Olav de Linde som intro, mens vi studerede den gamle hvide fabriksbygning, der delvis bliver stående i bunden af højhuset.

I bunden af de 40 kontor-etager bliver der små specialbutikker, caféer og byrum med sportsaktiviteter og kunst og oven på det en række taghaver med drivhuse, der kan fungere som opholdssted. Langs butikkerne kommer et strøg, og Mindet-højhuset bliver desuden startskud for den grønne forbindelsessti ud til Marselisborgskoven.

Michael Kruse, partner ved C. F. Møller, forklarede om højhusets arkitektur og beliggenheden. Foto: Marie Ravn

Michael Kruse fra C. F. Møller forklarede derefter om tankerne bag arkitekturen og højhusets placering.

»Mindet er et oldnordisk ord for udmunding, og det her sted har gennem tiden været helt særligt for byen, hvor åen munder ud. Derudover spiller højhuset på Mindet godt sammen med Lighthouse, og de to bygninger står to helt særlige steder i Aarhus. Det er to pejlemærker i byen, og højhusene har næsten samme højde,« forklarede Michael Kruse.

En borger ville vide, hvor meget vind man kan forvente i bunden af højhuset, som er en velkendt problematik.

»Vi har fået lavet en lang række vindanalyser for det her projekt, og det er faktisk en fordel, at huset er så højt. Jo lavere husene er, jo mere kan de trække vinden ned. Vi bor selv i huset på Europaplads, som er bredere, og her er der faktisk mere vind, end der vil være her, fordi højhuset er smallere og højere,« sagde Michael Kruse og henviste i øvrigt til de miljørapporter, som er lavet om projektet.

I bunden af højhuset skal der være butikker og caféer og på første etage en række taghaver med drivhuse. Illustration: C.F. Møller Architects

På tagterrasserne vil der desuden blive opsat læskærme, som skal sikre, at der er læ også i tilfælde af kraftig blæsevejr.

Journalister og fotografer fyldte en del i selskabet, men der var også repræsentanter for ”folket” – altså almindelige borgere, som Peter Østerby, der bor på Trøjborg.

»Jeg synes, det er fint nok, det her, men det virker meget som et salgsarrangement, hvor højhuset skal sælges på at være meget grønt,« siger han og fortsætter:

»Højhuset kunne være et godt projekt, men beliggenheden midt i byen er helt vanvittig, og det vil bare trække endnu mere trafik ind til byen. Med højhuse inde i byen er man i gang med at ødelægge Aarhus, for Aarhus er jo hverken New York eller Paris. Placér dem i stedet uden for byen,« mener Peter Østerby.

Et okay projekt, men en helt forkert placering, mener Peter Østerby (tv), der bor på Trøjborg. Foto: Marie Ravn

Han beskriver sig selv som en borger, der er meget interesseret i byens udvikling – eller afvikling, som han bemærker.

Blandt deltagerne til dagens første folkemøde var også Socialdemokratiets tekniske ordfører, Steen Bording Andersen, der sammen med det øvrige byråd får højhuset til endelig afgørelse om et antal uger.

»Vi er ikke helt afklaret endnu, og derfor er vi også mødt frem i dag til det her folkemøde, som er et godt initiativ, når der er så meget debat om projektet. Vi er nysgerrige på projektet, og vi er fortsat meget betænkelige ved det p-hus, som skal være foran Filmbyen,« siger Steen Bording Andersen.

P-huset har fået kritik for at skygge for Filmbyens bygninger og dermed for et stort kunstværk, som skal vises på bygningerne, men seneste bud er, at tre etager af p-huset kan graves ned, så man kan stå på toppen af p-huset og se kunstværket.

Steen Bording Andersen (S), teknisk ordfører, er fortsat skeptisk overfor det tilhørende p-hus foran Filmbyen. Foto: Marie Ravn

Derudover er der selvsagt én ting ved højhuset, som skiller vandene – højden.

»Det er selvfølgelig et usædvanligt højt hus. Man kan så diskutere, om 150 meter er den rette højde, eller det skal være 100 meter eller noget andet, og det må vi diskutere. I Sydhavnen får vi også højhuse på 110 meter, og jeg tror egentlig ikke, at højden bliver afgørende for vores beslutning, men det må vise sig,« siger Steen Bording Andersen.

Projektet har været i høring. Teknik og Miljø er i øjeblikket ved at kommentere de 237 høringssvar, og derefter går sagen tilbage til byrådet, formentlig i juni.

Onsdag er der igen tre folkemøder om projektet, og torsdag er der guidet byvandring i området.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.