Solcelleanlæg: Hvad gør vi nu, lille du?

To Syddjurs borgere har skrevet til Klima- Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen med et forslag om, at Regeringen griber ind nu., fordi kommunerne famler i blinde, når det gælder planlægningen af kommende solcelleprojekter

Artiklens øverste billede
Er det nødvendigt med statslig indgriben, før solcellehistorien stikker helt af, Klar ja, mener to brødre fra Ebeltoft, der begge er engageret i projektet Bæredygtig Kystkultur. Arkivfoto

»Når man gennem pressen kan erfare, at den politiske ledelse i ens hjemstavnskommune »famler i blinde« i overordnede planspørgsmål som fx anlæg af solcellekraftværker, så bliver man godt nok bekymret, og så må der handles,« siger Thorkild Hansen, Ebeltoft.

Han har derfor sammen med sin bror Jeppe Hansen, Dråby, begge engageret i Komitéen Bæredygtig Kystkultur, skrevet til Klima- Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen med et forslag om, at Regeringen snarest kommer på banen, inden solcellehistorien stikker helt af ude i kommunerne.

»Den aktuelle situation og generelle udviklingstendens peger entydigt på, at interessen for etablering af solcelleanlæg er løbet løbsk og helt ude af kontrol med risiko for betydelig negativ effekt til følge på landsplan og specifikt på Djursland - både naturmæssigt og samfundsøkonomisk,« skriver de to brødre til Klima- Energi- og Forsyningsministeren.

De peger på, at prisen på vedvarende energi fra solcelleanlæg nu er så langt nede i pris, at de pågældende anlæg kan klare sig på rene markedsvilkår. Derfor mange solcelleanlæg nu tonser op overalt.

Når man gennem pressen kan erfare, at den politiske ledelse i ens hjemstavnskommune »famler i blinde« i overordnede planspørgsmål som fx anlæg af solcellekraftværker, så bliver man godt nok bekymret,  og så må der handles

Thorkild Hansen, Ebeltoft

»Solcelleejerne placerer, helt forståeligt, ofte deres anlæg på steder, hvor der er ledig landbrugsjord med god plads, og hvor der er kommuner, der bakker op. Det er ofte i de tyndt befolkede områder, men her er der hverken et stort forbrug, der kan opsluge ny, stor elproduktion, eller et elnet, der er bygget til at transportere store mængder grøn strøm væk,« påpeger Jeppe og Thorkild Hansen.

Planmæssigt fejlgreb

De henviser til situationen på Djursland, som set fra duoen stol, er et lysende eksempel på, »at den igangværende udrulning af solcellelanlæg er ved at udvikle sig til et stort planmæssigt fejlgreb grundet manglende Statslig planlægning, og at der er behov for at Regeringen griber ind nu.«

Brødrenes pointe er:

»Placering af solcelleanlæg foregår mere eller mindre tilfældig primært ud fra private lodsejeres og developeres (udvikleres, red.) ønsker og på baggrund af et manglende overordnet plangrundlag og dermed et mangelfuldt forvaltningsgrundlag for kommunerne. Dertil kommer, at mange lokalpolitikere står i kø for at flage grøn profil. Også selvom det sker på bekostning af det åbne landskab og til ulempe for især befolkningen i landområderne, hvor anlæggene etableres.«

»Konsekvensen er, at samfundet i den grønne omstillings navn risikerer at lide et unødvendigt stort tab af natur- og kulturlandskabsværdier. Et tab som næppe står mål med den samfundsmæssige gevinst på energiområdet, og et tab, som med udgangspunkt i rettidig statslig indgriben, uden tvivl vil kunne undgås eller reduceres ganske meget.«

Handling til nu

Thorkild og Jeppe Hansen henviser til vindmølleplanlægningen for ikke så mange år siden, hvor alle landets kommuner af Staten blev bedt om at udpege egnede placeringer i forbindelse med kommuneplanen.

»Tilsvarende regelsæt burde gælde for placering af solcelleanlæg. På den måde vil borgerne få bedre mulighed for inddragelse og regionale - og landsplanmyndigheder vil kunne gribe ind for at sikre en hensigtsmæssig placering og fordeling af anlæggene i landets kommuner herunder også den bedst mulige placering i forhold til eksisterende infrastruktur/ledningskapacitet og fordeling af den producerede energi til de områder, der kan aftage energien og har stigende behov,» anfører brødrene.

De foreslår Ministeren, at Regeringen hurtigst muligt gør følgende:

1) Indfører et midlertidigt stop for tilladelse til etablering af større, jordbaserede solcelleanlæg, indtil der foreligger et specifikt landsplandirektiv.

2) Igangværende planlægning, forundersøgelser og lokalplanlægning vil blive omfattet af den kommende landsplanredegørelse og vejledning til kommuneplan vedrørende udpegning af egnede områder til solcelleanlæg og derfor skal afvente landsplanredegørelsen for rulning af kommuneplanerne.

Overblik

Thorkild og Jeppe Hansen har fremsendt følgende regnestykke til Ministerens. De tager afsæt i forholdene i Syddjurs Kommune.

Først det faktuelle grundlag:

  1. »Dansk Solcelleforening har formuleret en vision, hvor 20 procent af det det danske elforbrug i 2030 bliver dækket med solceller, primært jordbaseret men også placeret på bygninger. Dette vil kræve en samlet installation på 6,4 GW (regnet som DC-effekt), hvoraf vi allerede har installeret ca. 1 GW.« (DC = jævnstrøm. GW = Gigawatt = 1 mio. kW, red..)
  2. »Såfremt det alene er jordbaserede solcelleanlæg, der skal varetage opgaven, vil der således være behov for at etablere nye solceller på et areal af størrelsesordenen 7200 hektar. Til sammenligning vurderede Danmarks Naturfredningsforening i et estimat fra 2019, at der frem mod 2030 bliver etableret anlæg på 7-9000 hektar inklusive allerede eksisterende anlæg, altså en samstemmende opfattelse af behovet for arealudlæg.«
  3. »Hvis ovennævnte samlede areal på 7200 ha. blev jævnt fordelt i alle landets kommuner, og hvis samtlige 20 procent af energiforbruget skulle dækkes alene af jordbaserede anlæg, ville hver af de 98 kommuner skulle planlægge for arealer på i alt ca. 92 hektar svarende til kun et anlæg af gennemsnitlig størrelse pr. kommune.«

Omregnet til Syddjurs

Thorkild og Jeppe Hansen overfører deres beregninger til situationen i Syddjurs Kommune, hvor der pt. fra forskellige lodsejeres side er ansøgt om 7 jordbaserede anlæg, der lægger beslag på ca. 900 hektar – svarende til 12,5 procent af det samlede arealbehov på 7.200 hektar i hele Danmark.

»Omregnes tallene fra Djursland til landsplan vil en udbygning med fx 4 anlæg af gennemsnitlig størrelse på 125 hektar i hver af landets 98 kommuner resultere i etablering af ca. 400 anlæg og et arealforbrug på i alt 50.000 hektar, der langt overstiger arealbehovet for den forventede produktion på 40 TWh (TWh, terawatt-time, 1012 watt i en time (= 1 mia. kilowatt i en time), red.) i 2030.«

Summa summarum: Det ender i det rene anarki og famlen i blinde, hvis ikke Staten griber styrepinden, ifølge brødrene Hansen.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.


Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.