Grete og Bents vilde projekt: Har brugt tre år på at samle gigantisk puslespil

Det tog Grete Faurholdt Jørgensen og Bent Hansen fra Ebeltoft over tre år at samle puslespillet. Nu drømmer Bent om at lægge et på 54.000 brikker.

Artiklens øverste billede
Grete Faurholdt Jørgensen og Bent Hansen har brugt over tre år på at lægge puslespillet med 36.600 brikker. Foto: Kian Johansen

»Der var uhyggeligt mange grønne brikker,« siger Bent Hansen fra Ebeltoft med et bredt smil. Ellers har det sværeste ved at lægge et 36.600 brikkers puslespil at finde ud af de sorte områder på puslespillet, der forestiller en masser dyr i en farverig jungle.

Der er 2.000 brikker i kanterne og 144 sommerfugle, får vi at vide fra den meget strukturerede lagermedarbejder, der for år tilbage også var byrådsmedlem i Ebeltoft Kommune og altid har haft forkærlighed for ensartethed og struktur.

Han og Grete Faurholdt Jørgensen har fuldendt over tre års puslerier i andelsboligen på 105 kvadratmeter på Hyrdestien i Ebeltoft og henover weekenden bar de 10 masonitplader med 36.600 brikker over i fælleshuset, hvor puslespillet blev samlet på én gang. Det blev udstillet til glæde for områdets beboere og mandag blev det så skilt ad og hældt i en sæk. Nu skal det enten sælges eller foræres væk.

At sortere alle brikkerne

Det 65-årige par, med Grete som førstevælger har sorteret alle brikkerne efter farver, antal huller og en masse andre fællestræk i store klodskasser og så er der ellers blevet lagt puslespil i fritiden. Især de mørke vinterdage er brugt henover masonitpladerne og med masser af lys på.

Det er især de mørke felter der er sværest at lægge, forklarer Bent Hansen. Foto: Kian Johansen

Da Bent flyttede sammen med Grete i andelsboligen lå det i kortene, at puslespil blev den fælles hobby, som de begge slapper af med.

Sættet kom i en kuffert med hjul og var delt op i poser efter hvilket område de skulle lægges i. Men det var ikke nok udfordring for Bent, der hældte alle brikkerne sammen før sorteringen.

»Han syntes kun det var god ide, lige da han gjorde det, jeg ved han har fortrudt det mange gange siden,« smiler Grete kærligt og kigger på Bent der begyndte at lægge puslespil som barn og siden har lagt utallige puslespil. Dengang var det stort at lægge et 1200 brikkers puslespil for en 10-årig husker han. Siden er det blevet til en del puslespil og før rekorden med de 36.600 brikker har han lagt to på 18.000 brikker. Nu er drømmen at lægge et på 54.000 brikker, men det er der ikke plads til i andelsboligen, hvor der i flere år har været placeret masonitplader med næsten lagte sektioner.

Puslespillet på 36.600 brikker måler 5,7 meter og er 1.37 meter bredt. Det er samlet i sektioner på 10 masonitplader og blev først helt samlet efter tre års pusleri. Foto: Kian Johansen

»Så hvis han skal det, så må han leje sig ind et stort sted med varme,« lyder det bestemt fra Grete.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.