Rye Kraftvarmeværk: Fra fuld gas til grønt eventyr

Rye Kraftvarmeværk i Gl. Rye kan i år fejre sit 25-års jubilæum. I årenes løb er værket gået fra at være ildeset barmarksværk til succesfuld varmepumpe-pionér.

Artiklens øverste billede
Fra venstre sekretær Ove Krogsøe, pedel Henning Lwandowski og formand Søren Fransen. Foto: Privat

I 1993 mente en gruppe borgere i Gl. Rye, at fjernvarme var vejen frem. Oliefyrene rundt omkring i parcelhusene var efterhånden saneringsmodne, og samtidig havde landet fået en naturgasproduktion, som åbnede muligheder for fjernvarme i landdistrikterne. Det fremgår af en pressemeddelelse.

»Det blev lovet fra politisk side, at fjernvarmen ikke skulle blive dyrere end olievarme. Så vi var nogle stykker, der satte en annonce i avisen og indkaldte til møde på kroen om en mulig etablering af et kraftvarmeværk i Gl. Rye. Fremmødet var pænt, og vi gik videre med planerne,« siger bestyrelsesformand Søren Frandsen, Rye Kraftvarmeværk.

I det følgende år blev der tegnet og fundet finansiering, og i efteråret 1994 kunne byggeriet så småt gå i gang.

»I foråret 1996 var anlægget færdigbygget og gennemprøvet, og derfor kørte vi med sindsro for fuld gas ved indvielsen 14. juni 1996. Det var en stor ting at kunne sætte flueben ved et projekt til 29 millioner kroner,« konstaterer formanden.

Hvedebrødsdagene blev korte

En lille håndfuld fede år fulgte, og værket spandt som en mis. Men lige før årtusindskiftet trak skyerne sig sammen over Rye Kraftvarmeværk. Gaspriserne steg, og priserne på den elektricitet, som værket også producerede og solgte, faldt markant. Forbrugerne i Gl. Rye undrede sig højlydt over fordoblede varmepriser, og der rejste sig en folkebevægelse mod fjernvarmen.

»Folk troede jo, at vi havde sovet i timen og skældte os derfor ud hen over køledisken i Brugsen. Men sagen er, at politikerne var løbet fra deres løfter. Der kom et par kompensationstiltag, men det fik ikke priserne ned på et tilfredsstillende niveau,« beretter sekretær Ove Krogsøe.

Netop i de år begyndte bestyrelsen at tænke ud af boksen. Hvordan kunne værkets drift blive mere effektivt? Hvordan kunne udgifterne og dermed varmepriserne bringes ned?

»Det blev starten på en grønnere kurs for værket. Vi fik blandt andet kontakt til rådgivningsvirksomheden PlanEnergi, som præsenterede os for grundvandsvarmepumpen, som på det tidspunkt aldrig før var blevet koblet sammen med et gasfyret kraftvarmeværk,« siger Ove Krogsøe.

»Den løsning var tiltalende,« uddyber forhenværende driftsleder Henning Lewandowski, »for jeg havde fulgt varmepumperne helt tilbage fra sidst i 80’erne og set den enorme forbedring, der var sket. For ikke teknisk kyndige lyder det nok som magi, når man med en varmeveksler kan trække energi ud af iskoldt grundvand og ende med temperaturer på op til 70-75 grader - men det kan man altså,« siger Henning Lewandowski.

Grønt energimirakel

2. marts 2015 blev det nye offentligt støttede anlæg indviet af daværende miljøminister Kirsten Brosbøl. Planerne holdt stik. Det blev muligt at skrue gevaldigt ned for priserne takket være den nu op til 85 procent fossilfrie drift. Siden da slog mange branchefolk fra ind- og udland vejen forbi værket i Gl. Rye.

»Det nye anlæg blev netop det vendepunkt, som vi havde håbet og satset på. 15 års hårdt arbejde mod en stabil drift og et acceptabelt prisleje havde nået sit foreløbige mål. Nu kunne vi gå i Brugsen med oprejst pande,« siger Ove Krogsøe med et grin.

Siden dengang har et af punkterne ved samtlige bestyrelsesmøder været ’hvordan kan vi effektivisere yderligere og blive mere grønne?’

»Vi skal og vil blive 100 procent fossilfrie, og derfor kigger vi konstant på nye udviklingsmuligheder sammen med vores rådgivere. Heldigvis bærer arbejdet frugt. Det bliver nemmere og nemmere at sælge vores produkt til nye kunder – om det så er nybyggere eller de sidste olieforbrugere. Folk kan se, at det grønne varmefællesskab er sagen, og det glæder os,« fastslår formand Søren Frandsen.

sas

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.