Præstens klumme: Ting tager tid

Artiklens øverste billede
Benjamin Würtz Rasmussen er sognepræst i Dover-Alling-Tulstrup Pastorat. Pressefoto

Når jeg kigger ud ad vinduet fra mit hjemmekontor, kan jeg se ned i søen – det meste af året. Den sidste måneds tid er udsigten langsomt blevet lukket af i takt med, at der kommer blade på træerne. Det er naturens gang. Jeg mister ikke bare min udsigt, jeg får så meget mere, når foråret rykker ind i min have. Først kom vintergækkerne, efterfulgt af erantis og påskeliljer. Magnolietræerne sprænger ud og langt om længe kiggede tulipanerne op af jorden for et par uger siden. Det er et privilegium at følge med i, hvordan det spæde liv udfolder sig for øjnene af os – for slet ikke at tale om køkkenhaven.

Når jeg kigger ud ad vinduet, så bliver jeg mindet om, hvor umiskendelig lille jeg er i forhold til den verden, jeg er omgivet af. Jeg bliver mindet om, hvad jeg kan gøre noget ved og hvad jeg ikke kan gøre noget ved. Tingene bliver sat i perspektiv. Jeg ville ønske, at jeg med et fingerknips kunne få ukrudtet til at holde op med at gro – men det kan jeg ikke. Jeg ville ønske, at jeg kunne anlægge haven, så den var helt perfekt og så fastholde den sådan – men det kan jeg ikke. I stedet gør jeg det, jeg kan. Hiver en mælkebøtte op her og der, luer lidt mellem kartoflerne, når jeg går forbi. Mere kan man ikke.

Børn og unge i vores tid bakser i højere grad med psykiske problemer end tidligere generationer. Vi lever i en præstationskultur, hvor der helst ikke skal være nogen grænser for vores evner. Hvis der er noget vi ikke kan, så er det fordi vi ikke har gjort os umage nok. En undersøgelse viser (Den nationale sundhedsprofil 2017, udgivet af Sundhedsstyrelsen i marts 2018), at 40,5 % af adspurgte unge kvinder mellem 16 og 24 år følte sig mærket af stress. Det er mere end hver tredje! Samme undersøgelse viste at det gjorde sig gældende for 23,4 % af mændene. I 1987 var de tilsvarende tal tre og fire procent.

Man skal selvfølgelig altid tage den slags undersøgelser med et vist forbehold, men det viser alligevel en ærgerlig tendens.

Jeg tror, en af de ting vi har glemt, er, at ting tager tid. Sår heles ikke natten over og et menneske bliver ikke fejlfrit dygtig til et fag fra undervisningens begyndelse til eksamen. Naturen tager sin tid og det skulle vi måske også blive bedre til, for ting tager tid.

Giv tid! giv tid! – den nynner glad

og ryster de små vinger, -

giv tid! og hver en kvist får blad;

giv tid! – hver blomst udspringer.

Sådan synger den kloge fugl i Ingemanns sang I sne står urt og busk i skjul. Der ligger en visdom glemt i de gamle salmer. En visdom jeg tror, vi kan drage nytte af i dag, hvor alting kan komme til at gå lige lovligt hurtigt og blive en kende for effektivt. Nogle gange må man slå sig til tåls med lidt ukrudt i bedene – det går nok.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen