Præsteklumme: Pinse er aktiv livshjælp

Artiklens øverste billede

En nybagt mor, der har født flere børn, fortæller, at hun ved hver fødsel oplever et lille øjeblik, hvor det er som om, verden omkring hende står stille.

»Det er det helt særlige øjeblik«, siger hun, »hvor barnet lige er født og nu selv skal til at trække vejret. Da holder man som forældre selv vejret i angst, mens man venter på, Guds åndedrag tager over. Og når det første åndedræt går gennem den lille krop, så er dét en Guds gave.«

Et åndedræt... Det er, hvad vi lige har fejret her i Pinsen. At Helligånden, Guds ånd kom til jorden pinsedag.

Ikke at pinse og Helligånd har den store betydning for ret mange mennesker i vores tid. Alligevel lever vi, ligesom den nybagte mor, af Guds nærvær: Af kærlighedens og livets ånd, der fylder os med glæde – og med trøst og nyt livsmod, når angst og meningsløshed truer med at tage troen og håbet fra os.

I en reportage fra et behandlingskollektiv i Vestjylland fulgte man engang en selvmordstruet ung pige. Og mens man oplevede, hvordan hun gradvist fik det bedre og bedre, spurgte man hende, hvad hun troede, det skyldtes. Pigen svarede:

»Jeg tror, der må have været en lille rest tilbage i mig, der syntes, at livet var godt«.

... En rest af noget godt, så nært som et åndedræt, ja et Gudsnærvær. Der er en, der har sagt, at »Pinsen en aktiv livshjælp. Den er Guds ånd, der kommer til os med en god grund til at ville leve«. Og den gode grund er, at vi ikke er alene om livet. Bag os står stærke livgivende kræfter, Gud selv.

Jeg blev en dag ringet op af en af mine venner, der netop havde mistet sin 90-årige mor. Hun fortalte, at mens hun sidder og våger ved sengen, kan hun pludselig ikke høre morens åndedræt. Hun ringer efter hjemmeplejen og tager så sin mor op til sig, der hvor hun sidder på sengekanten, og hun synger en salme for hende:

»Jeg sang, ”Ingen er så tryg i fare”«, sagde hun, »for hvis mor nu var på vej herfra, skulle hun have en salme med på vejen«.

Moren levede en kort tid endnu, mens kærlighedens, livets og trøstens ånd fyldte stuen. Så stod alting stille et kort øjeblik ligesom for 90 år siden, da Guds åndedrag for første gang tog over. Og ånden hviskede: At intet - heller ikke døden nogensinde skal skille os fra dem, vi elsker - eller fra Gud og hans kærlighed.

Glædelig Pinse!









Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.