Fødte i rundkørsel: Anders hjalp lægen hen til fødende kvinde

3310 gram velskabt pige født i rundkørsel mellem Ryomgård og Mørke, takket være Anders Ulrichsen, der hjalp lægeambulancen på rette vej.

Artiklens øverste billede
Benzintanken i Tirstrup hvor hjælpen til den fødende Martine og veninden Maiken kom fra Anders Ulrichsen. Foto: Kian Johansen

I lørdags i sidste uge blev en velskabt pige på 3310 gram og 49 centimeter født i ambulance midt i en rundkørsel mellem Ryomgård og Mørke.

Og det der gik forud var heller ikke helt normalt, fortæller både moderen Martine Davidsen og redningsmanden Anders Ulrichsen.

»Jeg plejer at være en hård banan, så da jeg fik de første smerter, tror jeg ikke jordemoderen kunne høre i telefonen hvor langt jeg egentlig var,« fortæller Martine Davidsen fra Karlby ved Grenaa, der som andengangs-fødende følte hun havde styr på det.

Jeg følte ikke, at jeg på den måde har gjort noget specielt. Det var bare naturligt at hjælpe en fødende kvinde.

Anders Ulrichsen

Meeen måske skulle parret have kørt direkte mod sygehuset i Randers, lyder efterrationaliseringen.

»Vi skulle jo lige forbi Trustrup, hvor min bedste veninde Maiken bor,« griner Martine Davidsen i telefonen, mens hendes nyfødte pige pludrer i baggrunden.

Derfra gik turen mod vest, mens presveerne blev flere og flere

Både ambulance og lægebil kørte alligevel forbi og måtte vende, for at finde det fødemodne par i ambulancen og her kommer redningsmanden ind.


Ferguson, trailer og fødsel

Lørdag morgen stod Anders Ulrichsen på tankstationen F24 i Tirstrup med sin Skoda stationcar bag sig. Han skulle leje en autotrailer til at fragte en Ferguson traktor for en kammerat.

Og her holdt en ambulance parkeret med Martine Davidsen, der våndede sig med presveer og alt for kort til Randers Sygehus. Udenfor stod hendes samlever Rasmus Rasmussen. Med var også Martine Davidsens bedste veninde, Maiken Christiansen.

»Pludselig kan jeg se hende løbe ud mod vejen og råbe og skrige. Jeg kan høre på råbene, at en lægebil netop er kørt forbi og hun forsøger at indhente den til fods. Så jeg sætter mig ind i bilen og kører op på siden af hende og beder hende sætte sig ind,« fortæller Anders Ulrichsen.

Lægebil og Skoda med blinkende lygter

»Jeg følte ikke, at jeg på den måde har gjort noget specielt. Det var bare naturligt at hjælpe en fødende kvinde,« siger han roligt. Den 52-årige Anders fra Grenaa har selv to døtre på 25 og 27 år, så han ved godt hvordan det er at stå i en presset situation med en lille ny på vej.

Sammen får de indhentet lægebilen og ved at blinke med bilens lygter får de fortalt, at den snart fødende Martine befinder sig i en anden retning.

Og mens Maiken kalder sig selv en ’skrupkonfus Moster’, så mener Anders nu ikke, at hun opførte sig mere forvirret, end at de i fællesskab fik ledt lægebilen på rette vej.

»Jeg fortalte det faktisk ikke til nogen, da jeg kom hjem. Så da min datter ringer næste morgen og spørger, om jeg er den Anders der har hjulpet den fødende kvinde, bliver jeg helt paf,« genfortæller Anders Ulrichsen.

Det viser sig, at en efterlysning af ham er gået viralt på Facebook og budskabet om, at han gerne måtte melde sig, så Martine Davidsen og Rasmus Rasmussen kan takke ham, er set og delt af tusindvis af Facebook-brugere.

»Vi vil så gerne takke ham og du må også skrive, at lægen og ambulancefolkene skal have ros. De klarede det flot i ambulancen mod Randers,« siger Martine Davidsen, der nu er tilbage i Karlby med sin nyfødte datter.


Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.