Historiske biler bliver luftet i flot natur

Lørdag 29. maj afvikles anden afdeling af CC Cars DASU Classic-turneringen i Norddjurs

Artiklens øverste billede

Foråret i sig selv plejer at lokke gammelbilsfolket af huse for at lufte klenodierne, men lørdag 29. maj er det ikke bare djurslændinge og østjyder, som vil tage sig en tur i de ældre biler. Det vil ejere af historiske biler fra hele landet også.

»Aarhus Automobil Sport står som arrangør af Djurslandsløbet, som er anden afdeling af CC Cars DASU Classic-turneringen,« fortæller Hans Ole Nielsen fra Mørke. Normalt er han selv deltager i turneringen, hvor han guider klubkammeraten Niels Iversen rundt på sekundetaperne i dennes røde Volkswagen Golf GTi fra 1979.

»CC Cars DASU Classic-turneringen tiltrækker deltagere fra alle dele af Danmark, og de får denne gang noget af Danmarks flotteste natur at se.«

»Foruden historiske pålidelighedsløb har jeg arrangeret mange bilorienteringsløb på Djursland, men vanens magt har gjort, at disse løb ofte har fundet sted på Syddjurs. Så slog det mig, at der er mange andre skønne områder på Djursland, hvor der er bakker og snoede veje, som kan være sjove at opleve fra en historisk bil. Derfor valgte jeg, at det kommende Djurslandsløb skulle finde sted på Nordøstdjursland.«

Der er mange andre skønne områder på Djursland, hvor der er bakker og snoede veje, som kan være sjove at opleve fra en historisk bil.

Hans Ole Nielsen, ruteplanlægger, Djurslandsløbet

Mere end 40 hold

Djurslandsløbet har start og mål ved Ørum Aktiv Center, men det bliver ude på de mindre landeveje, at de mere end 40 deltagende hold vil komme til at opleve udfordringerne.

»Der bliver ikke kørt stærkt, men i et historisk pålidelighedsløb, hvor man deltager i biler, som er 40-50 år gamle, kan det være en udfordring i sig selv at gennemkøre en sekundetape med en fast gennemsnitsfart på f.eks. 44 km/t, når vejen samtidig drejer, og der ofte er bakker,« siger Hans Ole Nielsen, og tilføjer: »Det er det, der er charmen og udfordringen ved historisk pålidelighedsløb.«

Om formiddagen gælder det udfordringer i området mellem Ørum Djurs, Grenaa og Pederstrup, og omkring middagstid vil Kolinds borgere kunne opleve de historiske biler, når de – naturligvis indenfor hastighedsgrænserne – kører igennem byen for at fortsætte på vejene omkring Kolindsund.

Ved middagstid triller de gamle biler også igennem Fjellerup, og beboere og forbipasserende i Bønnerup kommer heller ikke til at gå glip af veteranerne. Her vil man fra 15.00 og halvanden time frem kunne opleve synet og lyden af de ældre biler i feltet, som tæller alt fra en klassisk Saab 96 fra 1970 over en tresædet Talbot Matra Murena til en Opel Manta.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.