Museum Østjylland inviterer til fars dag

Artiklens øverste billede
Fars dag i Grenaa er en del af projektet 'Alle børn skal med', der er støttet af Nordea-fonden. Selv helt små børn skal stifte bekendtskab med vores fælles kulturhistorie – og denne gang tager museet fat i Fars dag. Foto: Museum Østjylland

Museum Østjylland inviterer til fars dag lørdag 5. juni.

»Traditionen med at hædre, hylde og fejre vores fædre med en fin tegning eller morgenmad på sengen er sandsynligvis kommet for at blive,« siger museumsinspektør Lisette Berg Andersen.

Far fejres 5. juni over hele verden, men Fars dag er ligesom Mors dag en amerikansk opfindelse.

Den første Fars dag fandt sted 19. juni 1910 i Spokane i staten Washington og udsprang af en kvindes ønske om at hylde sin far. Kvinden Sonora Dodds havde nemlig hørt en Mors dags-prædiken i kirke, som fik hende til at tænke på sin far og gav hende lyst til at hylde ham.

Hendes far havde fødselsdag 5. juni, og det blev derfor den officielle dag for fejringen af fædre. Selv de amerikanske præsidenter tog dagen til sig. Præsident Calvin Coolidge mente endda, at dagen ville være med til at knytte et stærkere bånd mellem børn og deres fædre, da det også ville minde fædrene om deres forpligtelser i hjemmet.

På fars dag vil medaljeværkstedet være åbent på Museum Østjylland kl. 10-14.

»Top fars dag med at være kreativ med hammer og kapsler i museumsgården, hvor I laver hemmeligheder til far,« siger Lisette Berg Andersen.

Arrangementet er en del af ’Alle børn skal med’, der er støttet af Nordea-fonden.

sas

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen