Kendt kiropraktor takker af efter 35 år

Sin egen dårlige ryg som ung inspirerede Jimmy Midtgaard til et liv, hvor han har hjulpet andre med at komme på benene igen. Nu er det slut.

Artiklens øverste billede
Jimmy Midtgaard ved sit og fru Mariannes sommerhus i Mols Bjerge. Nu overvejer han, hvad tiden så skal gå med, efter sommerhuset har fået nyt tag. Foto: Michael Wulff

Når Jimmy Midtgaard, kiropraktor gennem 35 år i Skanderborg, om få uger sætter sig foran skærmen for at følge det danske herrefodboldlandshold spille sin første EM-kamp er han iført den nye landsholdstrøje påtrykt ’Midtgaard 35’.

»Den fik jeg i afskedsgave af mine tre drenge, dagen efter min sidste arbejdsdag. Vi havde også billetter til kampen, men de er lige blevet annulleret,« fortæller Jimmy Midtgaard, da vi mødes i sommerhuset i Mols Bjerge.

Stopper i klinikken

Den 61-årige kiropraktor har ellers god tid nu, hvor han har givet sin sidste behandling i klinikken i Sundhedscentret på Sygehusvej i Skanderborg.

»Jeg solgte for to et halvt år siden klinikken til kiropraktor Lise Schou, men fortsatte selv indtil nu, hvor slidgigt i mine hænder har gjort det umuligt at arbejde. Men det har været en fantastisk tid,« siger han.

Uddannet i USA

Han blev født i Horsens i 1959. Som ung led han selv af en dårlig ryg og kom ad den vej i kontakt med en kiropraktor.

»Og det inspirerede mig til at følge den vej. Men dengang var det lidt omstændeligt, for uddannelsen foregik kun i England eller USA.«

Nu har vi jo nærmest taget et kvanteskridt og er blevet integreret i sundhedsvæsenet. Vi får mange henvisninger fra de praktiserende læger.

Jimmy Midtgaard, kiropraktor siden 1986

Jimmy Midtgaard læste matematik og fysik i Aarhus, men blev mere og mere sikker på, at han skulle have med mennesker at gøre.

”Jeg rejste i 1982 til USA og delstaten Iowa vest for Chicago. Her kunne jeg gennemføre en uddannelse på tre et halvt år fulgt af turnus i Danmark på seks måneder. Det var kort tid, men derovre kendte de ikke til lange ferier for studerende. To gange 14 dage om året blev det til.”

Udsigten over området ved Handrup nær Ebeltoft. Foto: Michael Wulff

Spændende udvikling

Jimmy Midtgaard afviklede sin turnus på klinikker i Aarhus og Hammel, inden han i 1986 besluttede at blive selvstændig.

»Det blev så på Adelgade 104 i Skanderborg, hvor jeg var, indtil vi i 1992 flyttede op i Sundhedshuset på Sygehusvej 7. Her er klinikken så stadig,« fortæller Jimmy Midtgaard.

Han glæder sig over den udvikling, som kiropraktorerne har oplevet gennem de 35 år.

”Nu har vi jo nærmest taget et kvanteskridt og er blevet integreret i sundhedsvæsenet. Vi får mange henvisninger fra de praktiserende læger.”

Han har fået tilkendegivelser fra sine patienter, når de har hørt om hans nye tilværelse.

»Jeg holder utroligt meget af mine patienter. De siger, de er kede af, når jeg skal stoppe. Men jeg er helt sikker på, at jeg vil savne dem endnu mere. Du kan jo altid finde en ny kiropraktor, men jeg kan ikke finde en ny flok patienter. De bliver svære at undvære.«

Nu bliver der i stedet tid til at lufte de to el-cykler, som står til opladning ved sommerhuset. Jimmy og hans hustru Marianne skal cruise Mols tyndt. Men først skal han lige fejres ved en reception på klinikken i Skanderborg fredag 28. maj mellem kl 12 og 16.

»Og så vil jeg satse på et sundt seniorliv,« siger Jimmy Midtgaard.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.