Norddjurs har banket smittetallet ned

Det testkorrigerede smittetal toppede med 199 - siden er det faldet dag for dag

Artiklens øverste billede
Anden pinsedag åbnede endnu et kviktestcenter i Grenaa - det skete i den tidligere købmandsbutik i Fuglevænget - og ingen kø for at blive testet. Foto: Søren Andersen

Pyha - blev der sikkert sagt rundt omkring i Norddjurs onsdag i sidste uge.

Da Statens Serum Institut onsdag klokken 14 offentliggjorde de aktuelle coronasmittetal, viste der sig et fald i de lokale tal, så kommunen ikke længere indtog den kedelige førsteplads over kommuner med mest smitte.

Den fik Frederiksberg overtaget - med Ishøj nummer to og Norddjurs som nummer tre. Og siden faldt det såkaldt testkorrigerede smittetal dag for dag.

Jeg oplever en høj grad af ansvarlighed blandt borgere, virksomheder, foreninger og medarbejdere. Det skal vi holde fast i, så vi gennem fælles hjælp kan vende udviklingen.

Jan Petersen, (S), borgmester i Norddjurs

Lige på tærsklen til den næste fase i genåbningen var smittetallene i Norddjurs stadig på et højt niveau. En række initiativer blev sat i gang for at vende udviklingen, og borgmester Jan Petersen, (S) opfordrede til fortsat fælles indsats for at knække kurven.

Onsdag 19. maj var smittetallene i Norddjurs på 227 pr. 100.000 borgere og med ni nye tilfælde i løbet af et døgn. Den testkorrigerede incidens, hvor der er renset for øget testaktivitet, og som er det tal, modellen for automatiske nedlukninger beregnes på baggrund af, var i Norddjurs onsdag på 182,12. Et fald fra 199 dagen før. På det tidpspunkt var grænsen for nedlukning 250 - men den er siden blevet hævet til 300 af myndighederne.

Om de høje smittetal i Norddjurs sagde borgmester Jan Petersen, (S), i en pressemeddelelse: »Samfundet er åbnet yderligere, og med det kommer flere sociale kontakter og møder mellem mennesker. Anbefalingerne om hygiejne, afspritning og afstand er derfor vigtigere end nogensinde. Selvom tallene i dag onsdag viser et lille - og glædeligt - fald, er der fortsat risiko for en nedlukning. Isolation og samarbejde med smitteopsporingen er væsentligt, så vi fastholder snoren i smittekæderne og får dem brudt. Mange lader sig teste, og det er rigtig godt. Jeg oplever en høj grad af ansvarlighed blandt borgere, virksomheder, foreninger og medarbejdere. Det skal vi holde fast i, så vi gennem fælles hjælp kan vende udviklingen. Udskyd måske nogle af de sociale arrangementer til senere, også selvom det er svært.«


Ekstra testcenter

Der var mange smittede blandt unge og blandt borgere med anden etnisk baggrund. Borgmesteren sagde i den forbindelse: »I unge har generelt været rigtig gode til at passe på i mere end et år, og jeg ved, at den her situation er træls. Foråret er her og find derfor sammen på en corona-sikker måde, gerne udendørs og med afstand. Også borgere med anden etnisk baggrund vil jeg opfordre til at gøre en ekstra indsats sammen med boligforening og kommune, så vi får brudt de smittekæder, som vi har identificeret. Sammen med regionen oprettes et ekstra testcenter mandag 24. maj ved Fuglevænget i Grenaa, så vi kan løse denne opgave sammen.«

Der er iværksat flere initiativer blandt andet med informationsmateriale på flere sprog og opsøgende arbejde i udvalgte boligområder.

Og da det nye testcenter i Fuglevænget åbnede anden pinsedag var det uden kø for at blive testet. Det kan godt være, at man i den gamle købmandsbutik har fornemmelsen af at være i Østeuropa i 1970’erne, men vigtigere er det, at testmuligheden nu er endnu bedre, så man kan holde de lave smittetal i kommunen.

»Udviklingen har vist, at vi hver især har taget ansvar for dette. Udfordringen med mere og mere og mere åbent er der, og udviklingen kan vende igen. Ansvarligheden er stor hos alle. Det er mit helt klare indtryk,« siger Jan Petersen til avisen. Mandagens incidenstal var på 109.


Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.