50.000 kroner til frivillighed og fællesskab

Fællesskabet blev den store vinder, da der forleden blev delt penge ud i Hørning-afdelingen af Middelfart Sparekasse.

Artiklens øverste billede
Fra venstre ses repræsentant medlem Dan Bleeker Pedersen, Henning Nørskov, Ulla Johnsen, Gert U. Johansen, Knud Erik Johansen, Lars G. Jørgensen, Henrik Skjøtt, Anne Marie Aebeloe og afdelingsdirektør Steen R. Søndergaard.. Foto: Ole Nissen

Der var håndsprit på bordene, bobler i glasset og munter stemning i afdelingen, da Middelfart Sparekasse i Hørning forleden havde inviteret fire lokale foreninger til reception. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Anledningen var uddelingen af de 50.000 kroner, som det lokale repræsentantskabsmedlem, Dan Bleeker Pedersen, havde fået til opgave at fordele i sit lokalområde.

Jeg har fokuseret på, at pengene skulle komme så mange som muligt til gode og bidrage til lokalsamfundet.

Dan Bleeker Pedersen

Ud af de indstillede til at at modtage penge, faldt hans valg på Adslev By og Omegns Beboerforening, Hørning Borgerforening, Hørning Puls og Hørning Idrætscenter, som ifølge Dan Bleeker Pedersen bidrager til netop det, der gør Hørning til noget særligt.

»Jeg har fokuseret på, at pengene skulle komme så mange som muligt til gode og bidrage til lokalsamfundet. Det handler om forankring i lokalsamfundet og om at give noget til mange,« siger Dan Bleeker Pedersen, der til dagligt arbejder som it-chef i en større dansk virksomhed og bor i Hørning.

»Jeg har boet i byen i 12 år og er stadig helt forelsket. Så det er jo en gave uden lige at få lov til at dele penge ud og få lov at give tilbage til byen, selv om det ikke engang er mine penge. Jeg har valgt de fire foreninger på sparekassens og repræsentantskabets vegne, og det har været fantastisk at være med til.«

Hvor Hørning Borgerforening endnu ikke havde haft lejlighed til at drøfte, hvad deres 10.000 kroner skal bruges til, kunne Adslev By og Omegns Beboerforening løfte sløret for, at der er planer om indkøb af en stor grill, så det ikke længere er nødvendigt at leje en grill, når der skal holdes sommerfester, fællesspisning og sankt hans for borgerne i Adslev.

Hørning Puls har øremærket pengene til at lave en stor gymnastikopvisning i foråret. Især foreningens yngste gymnastikmedlemmer har fået kortet deres sæsoner gevaldigt ned på grund af Corona, og der har ikke været mulighed for at lave opvisning og vise, hvad de har lært. Så der bliver gjort ekstra meget ud af opvisningen næste år i håbet om, at det kan blive en kæmpe fest for store og små.

Den største check på 20.000 kroner gik til Hørning Idrætscenter, som står over for en ambitiøs udvidelse med en ny hal.

»Vi har som mange nok ved fået 10 millioner af Skanderborg Kommune til en ny hal, men vi har større ambitioner og vil gerne lave faciliteter til spring og gymnastik, så vi kan få det hele samlet i Hørning. Og for at det kan lade sig gøre, at vi brug for en million kroner mere. Og det er dem, vi er i gang med at samle ind. Så de 20.000 falder så dejligt og ryger direkte ind på opsparingen til det projekt,« siger centerchef Henrik Skjøtt.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.