Nye rækkehuse på vej: »Ærgerligt at den gamle bygning er revet ned«

Home Sydbyen står for salget af nyt rækkehusprojekt i Tranbjerg.

Artiklens øverste billede
Sådan kommer de nye rækkehuse i Tranbjerg Hovedgade til at se ud. Illustration: Home Sydbyen

Er du en af de borgere, der er kørt gennem Tranbjerg Hovedgade og undrer dig over, hvorfor bygningen, der gennem tiden har huset både mejeri, foderstofforretning, frisør, kiosk og pizzeria, er blevet jævnet med jorden, så er her forklaringen.

Jeg forventer, at de alle sammen er solgt, inden de er indflytningsklar

Torben Skov Lauridsen, indehaver af Home Sydbyen

Der er nye boliger på vej i Tranbjerg Hovedgade 31. Godt nok er projektet sat i bero i de kommende måneder, da der har været ejerskifte, men man forventer, at der står syv nye rækkehuse klar til indflytning i maj/juni 2022.

»Det er den lokale borger Johan Søgaard, der har ejet stedet og nu har solgt det videre til en projektudvikler fra Nordjylland. Lige nu venter vi på den endelige byggetilladelse fra Aarhus Kommune, og den, forventer vi, er på plads inden sommerferien,« siger Torben Skov Lauridsen, indehaver af Home Aarhus Syd, der står for salget af de nye rækkehuse.

Hvis alt går efter planen, står der syv rækkehuse her i Tranbjerg om et år. Foto: Camilla Kjærgaard Olesen

Han forventer, at man går i jorden til efteråret, og selv om byggeriet lige nu er sat i bero, har man stadig mulighed for at skrive sig på en interesseliste til husene, og der er da også allerede solgt to af dem.

»Jeg forventer, at de alle sammen er solgt, inden de er indflytningsklar. Vi oplever stor interesse for Tranbjerg, som er en by med gode muligheder med tæt til skole, indkøbsmuligheder, handelsliv og sport,« siger Torben Skov Lauridsen, der glæder sig over, at den tidligere bygning på adressen bliver erstattet af nye rækkehuse.

Et stykke kulturhistorie

Den glæde deler Niels Brammer formand for Tranbjerg Lokalhistoriske Samling ikke på helt samme måde.

Han synes, det er synd, at en af byens kulturhistoriske bygninger er forsvundet og bliver erstattet af rækkehuse.

»Den tidligere bygning har dannet ramme om Tranbjerg i 1880’erne. I 1887 blev forarbejdet gjort til et mejeri, som stod klar i 1888, hvor Tranbjerg Andelsmejeri blev indviet. Da man lukkede mejeriet, blev der etableret et frysehus, som blev til Tranbjerg og Omegns Frysehus. Sidenhen har der blandt andet ligget en døgnkiosk på stedet. Jeg synes, det er ærgerligt, at den gamle bygning er blevet revet ned, da den har været en institution i byen,« mener Niels Brammer.

Et maleri af F.A. Graversen af Tranbjerg Mejeri, som det så ud før 1910.

Han understeger dog, at han på ingen måde er imod, at der er udvikling i byen.

»Der er ikke noget til hinder for udvikling i byen, men det er synd, at bygningen er forsvundet. Vi har meget kulturhistorie i Tranbjerg Hovedgade, og der har ligget mange forskellige ting der i tidens løb,« siger Niels Brammer og fortsætter:

»Der er nok mange, der husker de små, røde trædukkevogne. Fabrikken lå på hjørnet af Tranbjerg Hovedgade og Gartnervænget. Men ellers har der været blandt andet slagteri, skrædder og maskinfabrik i gaden. Selv om jeg er for udvikling i byen, så kommer de nye rækkehuse til at ændre bybilledet markant.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.