Gratis omlægningstjek faldt i god jord hos landmænd

Landmænd med jord indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser fik tidligere i år tilbudt et gratis omlægningstjek. Spørger man landmændene, har besøgene bidraget med brugbar viden.

Artiklens øverste billede
Bent Askholm, som ejer et kvægbrug med slagtekvæg udenfor Skanderborg, er en af de landmænd, der takkede ja til tilbuddet om et gratis omlægningstjek. Foto: Presse

Som led i indsatsen for at sikre rent drikkevand til de næste mange generationer tilbød Skanderborg Kommune tidligere i år et gratis besøg fra Økologisk Landsforening til udvalgte landmænd. Besøget er et såkaldt omlægningstjek, hvor en fagkonsulent kigger på potentialer og udfordringer i forbindelse med en eventuel omlægning til økologi.

En af de landmænd, der takkede ja til tilbuddet, er Bent Askholm, der ejer et kvægbrug med slagtekvæg lidt udenfor Skanderborg. Selvom besøget bekræftede ham i, at en omlægning til økologi nok ikke vil være det rigtige for ham, var besøget en god oplevelse.

Jeg er glad for, at jeg takkede ja til besøget. Jeg blev bekræftet i, at det er ikke så dumt, det vi går og laver her.

Bent Askholm, landmand.

»Jeg er glad for, at jeg takkede ja til besøget. Jeg blev bekræftet i, at det er ikke så dumt, det vi går og laver her. Når det kommer til bæredygtighed, er vi allerede rigtig langt,« siger Bent Askholm.

Potentialet undersøges

Tilbuddet var helt uforpligtende og blev sendt til landmænd, der har jord indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. I alt takkede 32 landmænd ja til tilbuddet, og i en efterfølgende rundspørge svarede alle, der var til at få fat på, at besøget har givet dem ny, brugbar viden.

For Jens Peter Hermansen, der er økologikonsulent i Økologisk Landsforening og har været projektleder på projektet, har det vigtigste ikke været, hvor mange der vil omlægge her og nu, men derimod at undersøge og oplyse om, hvilke potentialer der eventuelt måtte være ved en omlægning for den enkelte landmand.

»Det skal ses som et erhvervstilbud, hvor vi kigger på, om det giver mening for den enkelte bedrift at omlægge – både rent praktisk, men selvfølgelig også økonomisk,« siger Jens Peter Hermansen.

På den måde kan man nemlig både gavne den enkelte landmand, men også minimere risikoen for, at den kemi, der bruges på en konventionelt dyrket mark, ender i vores grundvand.

En tredjedel af de landmænd, som fik udført et omlægningstjek, kan forestille sig at omlægge til økologisk drift indenfor de næste to år.

Ikke for alle

Når man skal tage stilling til, om en omlægning vil være det rigtige, er det helt afgørende, at man kigger på hver enkelt bedrift.

På Bent Askholms bedrift dyrker han selv korn til kalvene. En omlægning til økologisk drift vil betyde en mindre effektiv dyrkning, og derudover vil hver kalv give mindre kød. Det vil påvirke prisen.

»Vi skal producere det, som forbrugerne vil købe. Hvis vores oksekød bliver for dyrt, bliver det svært at komme af med,« siger Bent Askholm.

Men selvom han blev bekræftet i, at en omlægning ikke vil være det rigtige på hans bedrift, er den økologiske tankegang stadig en kilde til inspiration.

»Jeg vil gerne tage det bedste fra økologien og det bedste fra det konventionelle. Det betyder, at vi skal bruge så lidt kemi som muligt, men samtidig bruge så meget som nødvendigt for at holde vores råvarer sunde og sikre en vis effektivitet.«

Også Jens Peter Hermansen fra Økologisk Landsforening understreger, at der vil være bedrifter, hvor udfordringerne overstiger potentialet. Men når det er sagt, så peger efterspørgslen i en mere økologisk retning. Danmark er det land i verden, hvor økologiske varer fylder mest på hylderne – hele 12,1 procent i 2019 ifølge tal fra Landbrug og Fødevarer. Og efterspørgslen forventes at stige de kommende år.

sas

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.