Ja tak til skrottede vacciner: Her får de frivilligt AstraZeneca og Johnson & Johnson

Artiklens øverste billede
Gennemsnitsalderen på de 152, som i dag bliver vaccineret med en af de skrottede vacciner, er 33 år. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

De første stik med de ellers skrottede coronavacciner fra AstraZeneca og Johnson & Johnson er torsdag formiddag blevet stukket i armen på borgere, som frivilligt har takket ja til at få en af de omdiskuterede vacciner.

Det er firmaet Practio, der har genoptaget vaccination med de to præparater i DGI-byen i København, hvor i alt 152 skal have første stik i dag, skriver Ritzau.

Vaccination med enten AstraZeneca eller Johnson & Johnson er baseret på en individuel lægelig vurdering.

Indtil videre har cirka 28.000 skrevet sig op til en konsultation.

Der åbner også vaccinationscentre i Aarhus, Odense, Aalborg og Roskilde i morgen, fredag.

Læge og medstifter af firmaet Practio, Jonas Nilsen, har torsdag taget imod de første borgere der skal vaccineres med AstraZeneca og Johnson & Johnson i DGI-byen. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen