Mindeord over Wivi Hansen

Familien har skrevet følgende mindeord over Wivi Hansen fra Stjær:
Den 16. maj 2021 blev himlen en stjerne rigere. Min kone, vores mor, svigermor og farmor Wivi Hansen sov stille ind efter mange års kræftforløb.
Vi vil aldrig glemme Wivis gode humør, gå på mod og gæstfrihed.
Wivi har altid været en fighter, og havde livsglæden helt til det sidste. Wivi var altid positiv og sagde gerne ja til at være med i forsøg, som kunne hjælpe andre.
Hun overraskede os alle gang på gang med hendes indre styrke og stædigheden, som hjalp hende igennem det lange forløb.
Du var så sej og kæmpede helt til det sidste. Vi vil aldrig glemme dig. Du vil altid være i vores hjerter og være den største og flotteste stjerne på himlen.
Vi takker alle mange gange for deltagelsen ved Wivis bisættelse, for de flotte blomster og fine hilsner.
-