Dagens coronatal: Gellerup nærmer sig ny tvangsnedlukning

Den såkaldte PCR-incidens er nu hævet til 600 i Gellerup Sogn, og dermed undgår man endnu en tvangsnedlukning.

Artiklens øverste billede
Stor smittespredning af Corona i Aarhus. Her er det Testcentret i Gellerupparken i Brabrand ved Aarhus. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Gellerup Sogn er atter i fare for at tvangsnedlukke som følge af for mange corona-smittede.

I lighed med i går viser fredagens data fra Statens Serum Institut for sognet i den vestlige del af Aarhus en stigning på alle tre parametre, som danner grundlag for en nedlukning.

De tre grænser er nemlig alle overskredet.

Sognets incidens - antal smittede per 100.000 indbyggere - er 547, hvor grænsen indtil i går var 500. Men grænsen er fra fredag 28. maj hævet fra 500 til 600. Dermed undgår Gellerup en tvangsnedlukning.

Det vil sige, at der altså skal mere smittespredning til, før et sogn bliver lukket.

Derudover skal der være konstateret mindst 20 nye smittede de seneste syv døgn - Her er tallet for Gellerup Sogn i dag 51 ifølge tal fra Statens Serums Institut.

Positivprocenten må ikke være på 2,5 eller derover, og her er den på 5,9 procent i Gellerup.

Incidensen for hele Aarhus Kommune er på 91, og dermed et stykke under bekymringsgrænsen, som hedder 200.



Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen