Præsteklumme: Stilheden før støjen

Mon ikke nogen af os i det seneste års tid med restriktioner og nedlukning er blevet mere opmærksomme på stilheden? Mange har fået øje på stilheden og det berigende ved at gå en tur i skoven eller ved havet. Omvendt er vi også blevet opmærksomme på al den støj, som omgiver os i dagligdagen. Vi mærker den i trafikken, i byerne, på arbejdspladsen i vore hjem og i vore sind. Det handler ikke bare om den lydstyrke, der kan måles i decibel, men også om den tendens, at der hele tiden skal være fart over feltet. Tiden skal helst være fyldt ud, så stilheden og eftertanken får svært ved at trives. TV og radio er tændt meget af tiden – ofte med stemmer, der kører i et hæsblæsende tempo.

Vi er nok blevet mere opmærksomme på al den baggrundsstøj, vi er omgivet af, og i hvor høj grad den stresser os. Alligevel er vi blevet afhængige af den i sådan en grad, at stilheden ligefrem opleves som en trussel. Stilheden tvinger os jo til eftertanke og fordybelse i det, som virkelig har betydning, og det er ikke altid lige behageligt. I hvert fald hvis man lever i angst for at konfrontere sig med det væsentlige.

Benny Andersen har skrevet et digt ”Lige før forår”, hvor han skriver:

“Der står i den frysende morgen

en tone der snart vil tø.

Om lidt er stilheden moden

og åbner sig som et frø“

Benny Andersen fortæller her historien om en verden, der gemmer sig i stilheden, Den stilhed, hvor støjen og stressen er skrællet væk. Det er der, hvor man er nået ind til livets kerne, hvor opblomstringen af det egentlige liv starter. Og Benny Andersen fortsætter:

“I denne luft er der farver

dit øje ikke kan se.

De venter som dybder i rummet

over den blinde sne“

Det handler om de værdier, vi ikke ser, med mindre vi standser op og åbner op for fordybelsen samtidig med at vi lukker af for støjen.

Stilheden er fyldt med farver og liv, som man ikke opfatter til daglig. Det drejer sig ikke om nye fantastiske begivenheder, men stilheden kan hjælpe os til at se og forstå, hvad vi allerede har og til at tage vare på det. Det handler om at gå på opdagelse, hvor vi ikke bare ser det ydre, men øjner den usynlige visdom og omsorg, som er nedlagt i skaberværket.