Stort smittetryk: Gellerup nedlukket for anden gang

I samarbejde med Region Midtjylland har Aarhus Kommune besluttet, at en mobil testenhed skal køre rundt i Gellerup i håb om, at flere lader sig teste efter ny nedlukning.

Artiklens øverste billede
Gellerup Sogn er for anden gang blevet tvangsnedlukket som følge af for stort smittetryk. Arkivfoto: Brian Karmark

De prøvede det den 17. april, og nu skal de til det igen.

Smittetrykket i Gellerup Sogn er så højt, at det er blevet ramt af automatisk nedlukning som følge af regeringens corona-regler.

Det skete mandag, da sognets incidens ramte 611.

Lukningen betyder konkret, at Sødalskolen og skolens klubtilbud lukker. Ifølge en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune åbner Sødalskolen muligvis igen onsdag, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed finder det forsvarligt.

Samtidig lukkes lokaler og lokaliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter. Idrætshaller, svømmehaller, træningscentre og foreningslokaler lukkes også. Det vil fortsat være muligt med ”Click and Collect”-afhentning af forudbestilte bøger på biblioteket. Borgerservice vil også være åben, ligesom vuggestuer og børnehaver forbliver åbne, oplyser kommunen.

Bliv testet i bussen

Nedlukningen sker efter flere dage i træk med øget smitte i Gellerup. Niels Højberg, stadsdirektør i Aarhus Kommune, fortæller til Lokalavisen Aarhus, at man tager situationen alvorligt, og at der bliver igangsat nye tiltag for at undgå yderligere smitte i området.

»Vi har i den grad fokus på Gellerup Sogn. Det helt afgørende er at få brudt smittekæden, så vi kan få smitten til at falde. Vi fastholder testmulighederne i Nordgårdshallen og i City Vest, og der bliver indsat en bus, som kører rundt i området. I den kan man blive kviktestet, og hvis man er positiv, så er der mulighed for umiddelbart bagefter at få foretaget en PCR-test i bussen, så man kan være helt sikker på resultatet,« fortæller han.

Aarhus Kommune har fået inspiration fra Vollsmose og i Ishøj, hvor der begge steder har været igangsat lignende indsatser for at få smitten til livs. Niels Højberg forventer også, at det vil få en effekt i Gellerup.

»Vi vil gerne gøre det lettere for folk at blive testet, og det har været erfaringerne i Vollsmose og Ishøj, at testbusser har givet anledning til, at flere har ladet sig teste,« fortæller stadsdirektøren.

Mobil vaccinationsenhed

Det er ikke kun testkapaciteten, som Aarhus Kommune øger i Gellerup Sogn som følge af den øgede smittespredning. Niels Højberg oplyser således til Lokalavisen Aarhus, at man to dage i denne uge sender en mobil vaccinationsenhed til området.

»Vi har haft det samme tilbud i Tilst, Vejlby og i Hasle. Nu kører vi vaccinationsenheden til Gellerup, hvor vi har ringet ud til borgere, der ikke har responderet på den vaccine-invitation, de har fået i e-boks,« fortæller Niels Højberg, som oplyser, at det er ca. 950 borgere, som Borgerservice i Aarhus Kommune har ringet rundt til i Gellerup med tilbud om vaccination.

»Når vi snakker med dem, fortæller de, at årsagen til, at de ikke er blevet vaccineret, er, at de synes, det er vanskeligt at finde ud af at bestille tid og vanskeligt at forstå invitationen, så mange giver simpelthen op,« fortsætter stadsdirektøren.

Det er onsdag og torsdag, at den mobile vaccinationsenhed kommer til Gellerup .

Sognet åbnes først igen, når man en uge i træk har været under grænseniveau for incidens, smittetilfælde eller positivprocent.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.