172 boliger på vej i Aarhus Nord

Artiklens øverste billede
Der er 172 nye boliger på vej ved Randersvej i det nordlige Aarhus. Pressefoto.

Der blev torsdag 27. maj afholdt rejsegilde i Aarhus Nord. Her er 172 boliger på vej på et område mellem Randersvej, Stockholmsgade, Kalmargade og Malmøgade.

”Nordbjerg” er navnet på projektet, som er ved at blive bygget. Her vil de 172 kommende boliger blive fordelt på 2-6 etagers bebyggelse, som med varierende typer af boliger og et stort grønt fællesareal skal være med til at danne rammen om et nyt attraktivt område for både familier, unge og ældre.

Foruden lejligheder vil der også blive bygget rækkehuse i to plan, som kommer til at få egne haver, som bliver en del af et samlet gårdanlæg.

Der blev for fem år siden indgået købsaftaler for de 21 eksisterende boliger, der var på området, og nu er der altså nået en ny milepæl i projektet, som forventes færdigt i september 2022.

Arkitekturen på det nye byggeri skal afspejle gavlhus-motivet, hvor tagfladen skaber en sammenhængende linje langs indfaldsvejen. Bygningshøjderne skifter, og skyder sig ud og ind, så der skabes et dynamisk forløb.

»Nordbjerg-projetet har været en lang, spændende og til tider også udfordrende sag i mit system. Fra at være et nummer på kontoret til i dag, er der gået fem år,« lød det fra bygherren Freddie Eriksen, indehaver af Eriksen Group, inden han uddybede:

»Sagen startede i sin med indgåelse af købsaftaler på de 21 eksisterende ejendomme, der var beliggende her indenfor karréen, hvor vi står nu. Så fulgte en lang periode med udarbejdelse og vedtagelse af lokalplan, samt udarbejdelse af myndigheds- og detailprojekt over kontrahering til byggestart,« sagde han.


jg

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen