Villaejere frygter højhus i baghaven: »Det kom som et chok for os«
Udsigten til store etagebyggerier i Malling vækker frustration.

Malling kan se frem til slippe af med en torn i øjet.
Kommer man til byen fra den vestlige side i dag, vil man som noget af det første blive mødt af et syn af gamle, hensygnende lagerbygninger og en stor, nedslidt kornsilo. Men den store ubrugte erhvervsgrund klos op ad letbanen skal omdannes til et funklende nyt boligkvarter.
Kommunen har netop gennemført en kort indledende høringsfase med et debatoplæg med både positive og negative tilkendegivelser, men kritikken af projektet, som er langt fra at være på plads, er allerede til at tage at føle på.
Alle vil få kig ned i vores haver og på vores grund. Det fik mig altså op af stolen
Blandt andet har Mads Nørgaard indsamlet 131 underskrifter mod, at der påtænkes opførelse af bygninger i op til fem etagers højde.
»Det kom som et chok for os, at de ”få boliger”, de ville opføre i fire-fem etager pludselig var blevet til ni,« siger han efter at have været til et borgermøde hos bygherren og et informationsmøde med kommunen i midten af maj.

Hører ikke hjemme
Hans hus ligger lige op til grunden og nærmest de højeste etageboliger, ifølge den model, som bygherren har præsenteret.
»Stort set alle os, der bor på Gammel Østergårdsvej, er berørte og får det nye byggeri som nabo - og vi, der bor tættest mod letbanen på, ligger i et lille indhak og bliver nærmest fuldstændig omringet af etageboliger, hvor alle vil få kig ned i vores haver og på vores grund. Det fik mig altså op af stolen. Der er ingen hensyn taget til eksisterende boliger, og det er mega ærgerligt.«
Der var faktisk mange, som gerne ville helt op til otte etager
Det er jo en øjebæ i dag. Giver det ikke god mening at bygge - særligt etageboliger ud mod letbanen?
»Jo, selvfølgelig skal området udnyttes, for det er ikke kønt, og det ligger centralt i Malling. Jeg kan faktisk også godt lide projektet, når man bygger lavere og med luft omkring husene, som man vil på noget af grunden. Det ser nydeligt ud, og høje bygninger kan være flotte. Men jeg synes ikke, det hører hjemme i dette miljø, og skal det være, så skal man da bygge så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til naboerne.«
Mads Nørgaard er opvokset i byen og anerkender, at han som nærmeste nabo til ”højhusene” og med fare for en værdiforringelse af sit hus er subjektiv, men helt generelt er han imod en bebyggelsesprocent på op mod 80 procent og højere byggeri end to etager i Malling.
»Man bør overveje, om man vitterligt vil bygge så højt i lille Malling. Jeg mener ikke, vi skal lave en ny storby herude. Der er altså mange, som flytter herud, fordi de gerne vil undgå tæt og høj bebyggelse,« anfører han.

Intet ligger fast
Sinding & Co. hedder selskabet, som vil bygge på grunden, der har huset Malling Foderstof. Ifølge udviklingschef Steen Kodahl Ledet håber man på at bygge i omegnen af 250 boliger - heriblandt almene boliger.
Derudover vil man bevare siloen og eventuelt senere udnytte den kreativt, og så skal noget af det gamle erhvervspræg gå igen i kvarteret, som man har navngivet ”Kornbyen”.
Han forklarer, at etageboligernes placering ikke er endelig, men at man har præsenteret borgerne for arkitektens udkast.
»Intet er endeligt planlagt. Vi er i en dialogfase, hvorfor vi selv har afholdt nogle borgermøder for at få input. Der var faktisk mange, som gerne ville helt op til otte etager, fordi der - sagt på en pæn måde - er meget, meget få huse, der ligger i nærheden. Men vi synes ikke, at det matcher til Malling at have så højt byggeri,« siger udviklingschefen, som medgiver, at der kan komme indblik til villagrunde, hvis nuværende skitse bliver en realitet.
»Vi skal klart have kigget på det hele, og det kan godt være, der er et enkelt hus eller to, som får indbliksgener. Men det er også svært at lave en hel plan for 40.000 kvadratmeter ud fra nogle få huse.«

Letbane-strategi
Steen Kodahl Ledet forklarer, at placeringen af etageboligerne hænger sammen med letbanen.
»Størstedelen af byggeriet bliver i to plan, men kommunen ser jo gerne, at man fortætter med højt byggeri omkring letbanen. Så der bliver et par stik med fire-fem etager, men det bliver ikke stort og markant Gellerup-agtigt byggeri.«
Det samme har Mads Nørgaard fået at vide af kommunen.
De to høje bygningers placering er meget problematisk
»Jeg synes bare ikke, at vi i lille Malling skal plastres til med højhuse og lide under, at letbaneprojektet ikke har været så god en økonomisk forretning, som man havde håbet.«
Et af de positive høringssvar til projektet kommer fra fællesrådet. Det frustrerer Mads Nørgaard, som føler, at lokalrødderne fuldstændig har overset og overtrumfet beboerne på Gammel Østergårdsvej og de mange andre kritikere af højt byggeri.
Positivt fællesråd
Men fællesrådet er enig med kommunen i, at det er klogt at fortætte langs letbanen - så længe »den hyggelige landsbystemning ikke går tabt i mursten og mammon.«
»Det er jo fornuftigt. Vi skal deltage i Aarhus’ udvikling, og jeg havde det for så vidt fint med, hvis det blev højere. Men vi diskuterede sagen i forretningsudvalget, og hovedparten accepterede fire etager,« siger fællesrådsformand Jørgen Friis Bak, som sammen med rådet skrev, at byggeriet skal ske i respekt for de eksisterende omgivelser.
»Det er gået lidt stærkt, og det kunne måske have været tydeligere, at man skal være opmærksom på indblik. For det er en berettiget kritik. De to høje bygningers placering er meget problematisk, og beboerne har ret i, at der vil blive store indbliksproblemer.«
Han forklarer dog samtidig, at fællesrådet for nuværende kun har forholdt sig til det overordnede ønske om at bygge højt. Stillingtagen til det konkrete projekt og bygningernes placering kommer senere.

Storhedsvanvid
På Gammel Østergårdsvej frygter Mads Nørgaard dog stadigvæk, at hans privatliv og ejendomsværdi ryger fløjten med ”Kornbyen” i baghaven.
Men han frygter ligeså meget for, at landsbylivet bliver en saga blot.
»Byen er fordoblet på ti år, og de vil også bygge 800 parceller vest for Oddervej. Man har det med at glemme alt, der hedder infrastruktur og et velfungerende lokalsamfund. Nytilflytterne skal altså også i skole, daginstitutioner og til lægen - som i øvrigt har lukket for nye tilgange. Der er bare så mange ting, som ikke følger med, og man glemmer det fuldstændigt i sit storhedsvanvid.«