Direktør fratræder stilling hos Brabrand Boligforening

Efter mere end syv år som direktør for Brabrand Boligforening fratræder Keld Laursen.

Artiklens øverste billede
Brabrand Boligforenings direktør, Keld Laursen, fratræder efter mere end syv år på posten. Foto: Søren Vendelbo.

Én af de bærende drivkræfter bag det store udviklingsprojekt i Gellerup fratræder direktørstilling hos Brabrand Boligforening. Det skriver Brabrand Boligforening i en pressemeddelelse.

Efter mere end syv som direktør har Keld Laursen valgt at stoppe, og han træder derfor tilbage ved udgangen af september 2021.

Keld Laursen blev ansat som en del af en ny ledelse i 2014, hvor han sammen med resten af den nye ledelse skulle sikre, at boligforeningen kunne gennemføre helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj, som var besluttet i 2010. Samtidig skulle han kosolidere Brabrand Boligforening som en serviceorieteret og udviklingsbaseret organisation.

Keld Laursen ser tilbage på nogle begivenhedsrige år, hvor der har været et stort arbejde i forhold til ny lovgivning, udviklingsplaner og helhedsplaner for Toveshøj og Gellerupparken.

»Det har været et stort privilegium at få lov til at bidrage til de resultater, vi har opnået i Gellerup og Toveshøj. Det er lykkedes at gennemføre store og gennemgribende forandringer i den nye bydel on time, on budget, og vi har samtidig en meget velfungerende boligsocial helhedsplan og en ny bydel i fremgang,« lyder det fra Keld Laursen i pressemeddelelsen, inden han fortsætter:

»Det nye vejsystem er færdigt, byparken står i flor og er nomineret til den største europæiske arkitekturpris, og det er samtidig lykkedes at tiltrække private investorer, som er parate til at bygge i Gellerup for milliarder. Alt det og meget mere har kun været muligt i kraft af dygtige kolleger og fremsynede samarbejdspartnere. Jeg er - i al beskedenhed - meget stolt af resultarne i udviklingen af det nye Gellerup, som er synlig for alle, der besøger området.«

Taknemmelig formand

Brabrand Boligforening skriver i pressemeddelelsen, at Keld Laursen har været glad for sit arbejde i den almene sektor, fordi sektoren udgør en helt central brik i den danske velfærdsmodel, fordi den sikrer boliger, som er til at betale. Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening indgik for ikke længe siden en aftale om en ny helhedsplan til i alt 1,3 milliarder kroner. Med pengene kommer omfattende nedrivninger og renovering af 600 lejligheder i Gellerupparken.

»Jeg overtog i 2013 en stor og visionær plan, som nu er realiseret. I år har jeg været med til at forhandle en ny plan, som skal gennemføres i de næste 8-10 år, og jeg har fundet, at det er en passende anledning til at give stafetten videre,« siger Keld Laursen.

I det politiske bagland mødes beslutningen om fratrædelsen med forståelse, og Brabrand Boligforenings formand, Keld Albrechtsen, har kun positive ting at sige om sin afgående direktør.

»Keld Laursen har været vores direktør i en periode med store udfordringer og modsatrettede ønsker fra mange sider. Det har han klaret flot med en sjælden evne til at finde løsninger på tilsyneladende uløselige problemer. Jeg er personligt taknemmelig for det tillidsfulde samarbejde, jeg gennem disse år har haft med ham,« siger Keld Albrechtsen og uddyber:

»Vi er en boligforening, som af myndighederne er blevet pålagt under vanskelige forhold at gennemføre omfattende forandringer i vores kvarterer, effektiviseringer i vores afdelinger, forstærket boligsocial indsat og så videre - alt sammen ting, som finder sted under brydning af mange forskellige og modsatrettede holdninger. Derfor er vores direktør pr. definition placeret på øretævernes holdeplads. Dette har han løst med en aldrig svigtende venlighed og med den åbenhed og det demokratiske sindelag, som er selve kernen i den almene boligbevægelse,« lyder det fra formanden for Brabrand Boligforening, Keld Albrechtsen.

jg

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.