Sparekassen udvider i Grenaa

Stor aktivitet hos lokalt erhvervsliv og på boligmarkedet

Artiklens øverste billede

Sparekassen Kronjylland udvider ikke bare lidt, men meget. Sparekassen oplever nemlig, at der er gang i Grenaas erhvervsliv, fuld damp på boligmarked og fokus på det nære.

»Vi har rigtig travlt lige nu – og udsigt til, at det bliver ved – både med aktivitet hos nuværende kunder og stor tilgang af nye. Derfor har vi udvidet vores hold markant i år med fire nye kolleger, så vi også i fremtiden kan yde en kompetent rådgivning til både vores privat- og erhvervskunder,« fortæller Søren Mandrup Wellejus, der selv har været afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjyllands afdeling i Grenaa de seneste to år.

Fokus på det nære

»En stor del af travlheden skyldes, at der lige nu bliver solgt rekordmange boliger i Grenaa. Her er der fuld damp på. Under coronakrisen er der derudover mange, der har fået en større interesse for det nære, for familien og for hjemmet, og det er også med til at give nogle nye økonomiske prioriteter, som de ønsker at vende med os over en kop kaffe. Eksempelvis oplever vi, at mange ønsker at bygge om eller på anden måde forbedre boligen,« fortæller afdelingsdirektøren.

Erhvervsteam

Der er dog ikke kun gang i aktiviteten hos de private kunder:

De fleste erhverv har klaret sig nogenlunde gennem coronakrisen og kan nu for alvor se fremad. Flere af dem vækster og har et øget behov for sparring.

Søren Mandrup Wellejus, afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjyllands afdeling i Grenaa

»Vi oplever, at der er godt gang i erhvervslivet i Grenaa og det øvrige Djursland. De fleste erhverv har klaret sig nogenlunde gennem coronakrisen og kan nu for alvor se fremad. Flere af dem vækster og har et øget behov for sparring omkring deres muligheder. For at imødekomme dette har vi med to nyansættelser i vores erhvervsteam i første halvår nu byens største erhvervsteam bestående af fem medarbejdere, der arbejder dedikeret med erhvervsrådgivning,« forklarer Søren Mandrup Wellejus.

Ændret behov

Årsagen til den store travlhed i Sparekassen skal sandsynligvis også findes i et ændret kundebehov:

»For nogle år siden havde kunderne i højere grad brug for vores hjælp til mindre ting som at foretage overførsler eller sætte penge ind på kontoen. Det har de nu en nem løsning for i net- eller mobilbanken, som de er blevet fortrolige med. Til gengæld oplever vi, at kunderne i endnu højere grad ønsker at vende mulighederne med deres personlige rådgiver, når de ønsker nyt hus, ny bil eller står over for andre økonomiske ændringer, forklarer Søren Mandrup Wellejus.

Til august, når samtlige nye kolleger har sluttet sig til holdet i Grenaa, vil Sparekassens afdeling på Østergade tælle 12 medarbejdere. Det er fire mere end for et halvt år siden.


gs

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.