DMI advarer: Her er der risiko for torden og skybrud

Der er fortsat risiko for tordenbyger og lokale skybrud rundt om i landet.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

I Faaborg på Fyn blev to historiske bygninger natten til torsdag ødelagt af en brand, som brød ud efter et kraftigt lynnedslag.

Læs mere i artiklen nederst:

Nu advarer DMI om, at flere tordenbyger og lokale skybrud kan dukke op rundt om i landet. Atmosfæren over Danmark er nemlig fortsat både fugtig og meget ustabil.

Her i eftermiddag og i aften frem til klokken 21 er der mulighed for kraftige byger, der kan give lokale skybrud med mere end 15 mm. regn på 30 minutter.

Det gælder det meste af Fyn og Jylland, undtagen nord for Aalborg samt på Djursland. Sjælland og Bornholm går helt fri.

Se landkortet her

Til natten kommer der spredte byger, som kan være med torden. Men her forventes det ikke, at nedbørsmængderne bliver så store, at der vil være tale om skybrud.

»Vi holder løbende øje med udviklingen og vil om nødvendigt opgradere DMI risiko til et egentlig varsel for skybrud,« lyder det fra DMI.

jn

Læs også

Del artiklen