Betinas verden brød sammen: Nu kæmper hun for sin families liv

En mand er gået i stykker, og en familie er knækket. Det havde ikke behøvet at gå så galt, mener ekspert.

Artiklens øverste billede
De seneste har været en lang deroute for Betina Yde, der for nylig er blevet afskediget fra sin arbejdsplads. Foto: Privat

Spørgsmålet går igen og igen, når man snakker med 46-årige Betina Yde:

»Hvorfor er der ikke nogen, der har hjulpet os?«

Den artikel, du læser nu, udspringer af et kort opslag i en pårørendegruppe på Facebook.

Bag opslaget gemmer sig en hjerteskærende beretning om en familie, der er faldet fra hinanden.

Betina er moren i den familie. Dette er hendes historie.

Ligger på gulvet og skriger

Betinas tidligere samlever og faren til hendes to teenagebørn, Sonny Olsen, får i 2018 konstateret en hjerneskade. Det sker efter et treårigt forløb, hvor Sonny er i et ambulant forløb ved Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

I 2015 kan Sonny ikke længere passe sit arbejde som skovarbejder. Han bliver diagnosticeret med ADHD og depression. Sonny har ikke tidligere i sit liv været tilknyttet psykiatrien.

I perioden 2015-2018 får han ifølge Betina Yde seks forskellige typer medicin, som alle har stærke bivirkninger.

Han ændrer gradvist adfærd. Han får hovedpineanfald, der kan være så voldsomme, at han ligger i fosterstilling på gulvet og skriger. Han kan ikke bruge sin venstre arm. Han vælter og slår sig. Han sover to-tre dage ad gangen.

»Det er alle tegn på en hjerneskade. Han havde mange tegn på ADHD, men der var en grund til, at den medicin, han fik, ikke virkede,« siger Betina Yde til Lokalavisen Aarhus.

Det kulminerer med, at Sonny i marts 2018 får flere epileptiske anfald, mens han er alene hjemme med sin søn.

»Han bliver kørt til hospitalet, hvor han får en MR-scanning. Her kan de se, at han har en hjernesvulst ved frontallapperne og en vandcyste i venstre hjernehalvdel,« siger Betina Yde.

Læger på Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital beslutter, at Sonny skal opereres hurtigst muligt.

»Han har haft en tumor, der voksede langsomt, og neurologen, der opererede ham, sagde, at han havde haft den i 8-10 år. Den sidder på frontallapperne, som styrer personligheden,« siger Betina Yde.

Til venstre ses Sonnys hjerne, som den ser ud i dag. Hjernestammen er lige og skiller fint de to hjernehalvdele. Til højre ses hjernen, som den så ud, da han blev indlagt i 2018. Hjernestammen er helt skæv. Venstre hjernehalvdel går halvvejs over i højre. Den sorte plet er cysten.

Den døde hund

Dagen efter operationen bliver Sonny flyttet fra intensiv afdeling til et almindelig sengeafsnit. Betina må ikke sove på hospitalet, men besøger ham næste formiddag. På et tidspunkt er hun nødt til at tage hjem for at lave aftensmad til børnene.

Når én bliver skadet, er der mange, der bliver ramt.

Morten Lorenzen, direktør, Hjerneskadeforeningen

Omkring 10 minutter efter, at Betina er taget hjem, udskriver Sonny sig selv og går de 16 kilometer hjem til parrets bolig i Skødstrup.

»Han siger, at han har en hund, der er død, og at han skal hjem og hjælpe mig, men vi har aldrig haft en hund. Hvis man ikke kender ham, kan man ikke se, han er hjerneskadet, og mange vil tro på, hvad han siger,« siger Betina Yde.

Samme aften ringer de fra hospitalet, og det ender med, at Sonny bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling i ni uger. I løbet af de ni uger tager personalet gentagne gange kontakt til neurologisk afdeling for at få hjernespecialisterne til at tage over.

Smidt ud af hjemmet

Det bliver dog til et »tak, men nej tak« fra neurologisk afdeling, fortæller Betina Juhl Yde.

»De siger, at de har fjernet svulsten, og at alt derfor er, som det skal være. De kontakter i stedet for kommunen,« siger hun.

Sonny bliver udskrevet fra psykiatrisk afdeling i maj 2018 og flytter hjem til familien, der bor i et lejet rækkehus i Skødstrup. I hjemmet er Sonny meget uforudsigelig.

»Han ville gerne gøre det godt for os, men han kunne stå op klokken tre om natten og tømme en opvasker, hvor vi andre gerne vil sove,« siger Betina Yde.

I februar 2020 bliver Sonny psykotisk efter, at han ikke har sovet i tre dage. Han tror, han bliver overvåget. Forfulgt. Han står ved vinduet og tager billeder af alle, der parkerer på en fælles parkeringsplads nær huset.

Jeg er en ”power woman”, der kæmper for Sonny og børnene.

Betina Yde

En aften går han ud og råber ad viceværten, der holder på parkeringspladsen. Som en direkte konsekvens bliver familiens lejemål opsagt, fortæller Betina Yde.

Samme dag, Sonny råber ad viceværten, havde Betina uden succes ringet til psykiatrisk afdeling for at få Sonny indlagt.

»Børnene og jeg får hjælp til at bo på et krisecenter, og jeg kan ikke overskue at være sammen med ham,« siger Betina Yde.

Ifølge Betina Yde får Sonny nu en sagsbehandler, der skal hjælpe ham.

»Hun siger, at han, fordi han har været psykotisk, er farlig. Hun vil derfor ikke vil skrive ham op på den akutte boligliste i Aarhus Kommune. Det er chokerende. Han var så skadet. Han forstod ingenting. Han kunne ikke pakke en flyttekasse,« siger hun.

Kunne ikke mere

Sonny sover på sofaer hos forskellige kammerater i over et år, indtil kommunen i marts i år tildeler ham en bolig i Risskov, fortæller Betina Yde.

I mellemtiden, september 2020, går Betina selv ned med flaget og bliver sygemeldt. Efter fem år med konstant pres og uro, kan hun ikke mere.

»Jeg fik konstateret stress, og det hænger helt sikkert sammen med det forløb, vi har været igennem. Jeg arbejdede som normalt, tog til møder og arbejdede så igen om aftenen. Når man i sådan en krise, kører man bare derudaf, indtil man ikke kan mere,« siger hun til Lokalavisen Aarhus.

Betina Yde er pædagog og har videreuddannet sig som pædagogisk meningsdanner. Hun har med egne ord »lige fået en fyreseddel« fra sin nu tidligere arbejdsplads, en integreret institution i Skødstrup. Betina er nu i et afskedigelsesforløb.

Betina og Sonny bor i dag 10 minutters gang fra hinanden og ses hver anden dag.

»Vi har aldrig været gift. I dag er vi bedste venner. Man kan ikke være i et kæresteforhold med en, der er så syg,« siger Betina Yde.

Deres børn, der er henholdsvis 15 og 17 år, er ifølge Betina Juhl Yde netop blevet tilknyttet Ungdomscentret i Viby, hvor de går til psykolog. De har det i dag godt og trives.

Sonny og Betina i juni 2020. Venstre del af Sonnys ansigt "hænger" fortsat lidt to år efter operationen. Foto: Privat

Gak plan?

Sonny har for nylig udformet en handleplan sammen med sine bostøtter. Det er den handleplan, der er udgangspunktet for denne artikel. Den handleplan, Betina har spurgt ind til i en pårørendegruppe på Facebook.

Det forarger Betina, at Sonny har lavet en handleplan uden, at der har været en pårørende til stede.

»Jeg synes, det er forfærdeligt, at man ikke har en fornemmelse af, at man sidder over for et handicappet menneske,« siger hun til Lokalavisen Aarhus.

Sonny har ikke fået taget sin myndighed fra sig, og han har ikke et værgemål. Han er ifølge Betina Yde tildelt 10 timer med en bostøtte om ugen.

Betina er blevet vred og bitter på systemet. Hun føler ikke, at der er sket nok i de mange år, familien har prøvet at få hjælp. Hun mener, Aarhus Kommune mangler en procedure for, hvordan man tackler et menneske med hjerneskade.

Ifølge Betina Yde er familien i årevis blevet kastet rundt i systemet og mellem afdelinger, uden at nogen har taget et ansvar.

»Vi bestiller ikke andet end at gå til møder med den praktiserende læge, sagsbehandlere, psykiatrien og neurologisk afdeling. Jeg har manglet nogen, der kunne hjælpe vores familie. Når man sidder i en krisesituation, kan man ikke altid tænke klart.«

I dag har Betina Yde kræfter og overskud til at tale sin sag. Hun går til møder med Hjerneskadeforeningen og advokater og har til hensigt at lægge sag an mod Aarhus Kommune.

Ifølge Betina Yde har både neurologisk afdeling og psykiatrien kontaktet Aarhus Kommune mange gange uden, at kommunen har grebet inde. Lokalavisen Aarhus har ikke haft mulighed for at få bekræftet denne påstand.

»Jeg er en ”power woman”, der kæmper for Sonny og børnene. Jeg er en handlingens kvinde,« siger hun til Lokalavisen Aarhus.

Hun kan ikke forstå, at familien ikke er blevet henvist til en hjerneskadekoordinator i Aarhus Kommune.

»Mine børn er meget påvirkede af, at deres far er hjerneskadet. Min datter har udviklet angst. Hele familien er knækket på grund af det her. Det har været så hårdt. Jeg kæmper for vores liv,« siger hun til Lokalavisen Aarhus.

Dette er Betinas historie. Men Sonny får de sidste ord i denne del af artiklen.

»Betina og jeg har kendt hinanden i 21 år, og siden, jeg blev opereret, har vi kæmpet og kæmpet, og det bliver vi ved med,« siger han til Lokalavisen Aarhus og fortsætter:

»Jeg vil gøre alt for hende og børnene. Hvis jeg ikke havde dem, ville jeg ikke have et liv. Så ville jeg sidde i en lejlighed helt alene.«

En labyrint af fejl

Ifølge direktør for Hjerneskadeforeningen, Morten Lorenzen, er det forløb, Betina beskriver, ikke atypisk.

»Det er et klassisk eksempel på, at det bliver værre og værre, når det går galt fra starten af. Det svarer til, at man kommer til at køre af på en forkert afkørsel, og så kommer man ind i en labyrint af veje, der ikke fører nogle steder hen,« siger han til Lokalavisen Aarhus.

Ifølge Morten Lorenzen burde Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital have lavet en genoptræningsplan for Sonny efter operationen. Planen er en slags recept til, hvad der skal ske, når man har været udsat for en operation, der har givet skader på hjernen.

»Men genoptræningsplaner bliver nogle gange behandlet stedmoderligt på de neurologiske afdelinger. Vi har desværre eksempler på, at det også er tilfældet i dag,« siger Morten Lorenzen til Lokalavisen Aarhus.

Ifølge ham overtager kommunen en borger i det øjeblik, borgeren bliver udskrevet fra hospitalet.

»Herfra er det kommunens ansvar. Kommunen har en hjerneskadekoordinator, der netop har til opgave at hjælpe familier i den situation, Betina og hendes familie har stået i. Som jeg ser det, har Aarhus Kommune svigtet,« siger Morten Lorenzen og fortsætter:

»Kommunale sagsbehandlere har rigtig mange sager og er i mange tilfælde ikke klædt på til at klare komplekse sager. Vi har masser af eksempler på, at de skøjter hen over sådan en sag, fordi de har 20 andre sager.

Sonny og Betina har begge skrevet under på en samtykkeerklæring, der giver Aarhus Kommune lov til at indhente og videregive personoplysninger om dem i forbindelse med denne artikel.

For nuværende ønsker Aarhus Kommune dog ikke at udtale sig om sagen.

»I denne sag er det forvaltningens vurdering, at vi skal sikre os, at Sonny står ved det foreliggende samtykke, inden vi udtaler os om konkrete forhold i sagen,« siger centerchef i Socialforvaltningens afdeling for Voksne, Job og Handicap, Tina Fendinge.

Flere end 230.000 mennesker i Danmark lever ifølge Sundhedsstyrelsen med en hjerneskade.

Læs også

Del artiklen