Røde Kors søger frivillige

Livet som pårørende til en sygdomsramt, der passes i eget hjem, er ofte hårdt og ensomt. Røde Kors i Syddjurs søger derfor frivillige til en ny aktivitet, der skal støtte pårørende, der passer syge og døende i hjemmet.

Artiklens øverste billede

I årevis har Røde Kors oplevet en stigende efterspørgsel på støtte til pårørende, som passer syge og døende i eget hjem. Som pårørende er det både følelsesmæssigt og arbejdsmæssigt en kæmpe opgave pludselig at stå alene med de daglige gøremål samtidig med, at der er pleje, medicinering og sygehusbesøg, der skal passes og tages stilling til. Pårørende kan derfor selv risikere at blive syge, nedslidte og ensomme.

Pårørende har i den grad også brug for støtte og et pusterum i en hverdag, hvor alting drejer sig om sygdom.

Annie Hedrup, formand for Røde Kors Rønde

»Pårørende har i den grad også brug for støtte og et pusterum i en hverdag, hvor alting drejer sig om sygdom. Derfor er vi glade for nu at kunne tilbyde, at frivillige kommer og sidder hos den sygdomsramte, så den pårørende kan vedligeholde sit sociale netværk,« siger formand for Røde Kors Rønde, Annie Hedrup, i en pressemeddelelse.

Nyt tiltag

Pårørendestøtte er et nyt tiltag i Røde Kors i Syddjurs Kommune, og henvender sig til pårørende, der passer syge og døende i hjemmet. Den frivilliges opgave kan spænde fra at være til stede med støtte og sidde ved den sygdomsramte, eller afholde demenscafé sammen med andre frivillige, så den pårørende kan få et tiltrængt pusterum, få luft, se nogle andre mennesker eller ordne praktiske gøremål et par timer ad gangen.

Hvis du vil vide mere om Røde Kors’ pårørendestøtte, og hvordan man som frivillig kan hjælpe og støtte pårørende, er man velkommen til at henvende sig til aktivitetsleder Irene Christensen på mail irechr@rodekors.dk

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen