Vild Lotto-weekend: 14 millioner kroner ligger og venter på fem heldige vindere

Danske Spil har endnu ikke talt med fem personer, som i weekenden har vundet mange millioner af kroner i henholdsvis Eurojackpot og Lotto. I alt 14,4 millioner kroner ligger og venter på de heldige.
Første vinder blev fundet fredag aften, da der skulle trækkes tal i Eurojackpot. En heldig fynbo ramte 5+1 rigtige tal sammen med fire andre europæere, og vandt derfor 2.383.769 kroner.
Den heldige vinder havde spillet 10 rækker hos Kvickly i Svendborg Storcenter.
Lørdag aften var der 10 millioner kroner i puljen, og dem skal to heldige lotterispillere dele. Den ene heldige vinder spillede med sit PLUS-abonnement fra Vordingborg, mens den anden heldige vinder satsede på en af Danske Spils forhandlere, og købte sin vinderkupon hos Spar i Hirtshals. Begge står til at få 5.000.000 skattefri kroner.
Millionærgarantien på en million kroner blev vundet af spillere, som har købt kupon hos Circle K i Benløse og på Ok Plus i Værløse.
jn