Du må godt være bange

Aarhusianske Teis Gjervig sætter med humoristisk tilgang fokus på angst, alkohol og forliste drømme i sin debutroman 'Du kan drukne på mange måder', der udkommer 17. juni.

Artiklens øverste billede

Med en skæv og underfundig fortælling, der trækker tråde til hjembyen Aarhus, sætter Teis Gjervigs debutroman ’Du kan drukne på mange måder’ fokus på den måde, vi behandler os selv som mennesker, når psyken spænder ben, og frygten for ikke at slå til eller være god nok gør sit indtog.

Romanens hovedperson, Jens, lever et tilbagetrukket liv i Vestergade, men sætter sig for at bryde med sin trivielle hverdag som bibliotekar på Aarhus Hovedbibliotek og jagte sin store drøm om at skrive en novellesamling ved at flytte til Læsø. Med sig i bagagen har Jens en ødelæggende angst og et alkoholforbrug, der vokser støt i forsøget på at holde angsten i skak. i. Og det bliver til en fortælling om en række skæve eksistenser, der finder hinanden i en verden, de har svært ved at finde deres plads i.

Bryder med tabu

”Det er ikke nogen hemmelighed, at meget af Jens er mig, og det er vigtigt for mig at bryde med tabuet om psykisk sygdom. Jeg har i mange år skammet mig over at lide af angst og depression. Jeg har ikke villet stå ved, at det var en del af mig, som jeg blev nødt til at forholde mig til. I stedet blev alkohol min flugt. En selvmedicinering, der egentlig kun mundede ud i, at jeg, når jeg vågnede dagen efter, havde det endnu værre end dagen inden. Og derfor igen drak mig fuld for at glemme og lukke låg på mine følelser. Det er en ond spiral, som jeg prøver at sætte ord på gennem Jens og hans oplevelser,” fortæller Teis Gjervig i pressemeddelelsen fra forlaget.

»Det er virkelig svært at sætte sig ind i, hvad et angstanfald er, hvis du ikke selv har prøvet det. Derfor håber jeg, at min roman kan give et indblik i, hvad jeg selv og mange andre slås med. Jeg har selv prøvet at være sygemeldt med både en hjernerystelse og en depression. Da jeg slog hovedet, modtog jeg alverdens blomster og søde beskeder. Da det var mine tanker, der gjorde mig syg, hørte jeg nærmest intet. Jeg er ikke i tvivl om, at folk ville mig det godt, men de vidste ikke, hvordan de skulle håndtere det. Jeg ville sådan ønske, at reaktionerne på de to hovedskader havde været den samme,« fortæller Teis Gjervig.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen