Mange danskere begår denne farlige fejl i mail-indbakken

Både privat og på jobbet er vores mail knudepunkt for alverdens personlige oplysninger. Alligevel sjusker vi med sikkerheden, viser ny rundspørge.

Artiklens øverste billede
Foto: Nicolas Asfouri/Ritzau Scanpix

Forestil dig at smide dit pas midt på gaden. Oven i bunken smider du dit dankort, kørekort, sygejournal og nøglen til din hoveddør.

I virkelighedens verden ville de færreste efterlade sådan en bunke personlige data på gaden, hvor enhver kunne stjæle dem.

Men i den digitale verden kan vi uforvarende komme til det.

- Overraskende mange er enten uvidende eller har en lidt for tilbagelænet adfærd omkring persondata i mailindbakken, konstaterer Martin Kildgaard Nielsen, der er administrerende direktør i Business Danmark.

En ny rundspørge foretaget af Wilke for Business Danmark viser, at 43 procent af danskerne hverken ved eller er blevet informeret om, hvad de må opbevare af personfølsomme oplysninger i deres mail.

Og hver femte aner ikke, om de har personfølsomme mails liggende.

Samtidig er mailen et ”digital knudepunkt” for alverdens oplysninger, vi i tidens løb har sendt til lønkontoret, Skattestyrelsen, paskontoret, banken, lægen og ungernes skole.

- Hvis udefrakommende får fingre i den slags data, kan det bruges til alt fra identitetstyveri, hacking af virksomheden eller afpresning af den enkelte, konstaterer Martin Kildgaard Nielsen.

Rundspørgen overrasker ikke Jesper Mikkelsen, der er specialist i cybersikkerhed og tilknyttet it-sikkerhedsvirksomheden Trend Micro.

Han nævner, at en typisk tillægs-problemstilling er, at man også kommer til at videresende nogle af disse data.

- Man får måske klikket på en forkert mailingliste, eller også går det lidt for stærkt, før man trykker ”send”, siger han.

Her er der altså ikke tale om, at andre ”bryder ind” i mailen, men slutresultatet vil igen være, at private data ender i de forkerte hænder, konstaterer Jesper Mikkelsen.

Rådet lyder derfor, at du skal rydde op i dine mails fra en ende af - både på job og privat.

Gamle mails forsvinder sjældent, men kan eksempelvis lagre sig i ”sendt”-mappen.

- Så få manuelt slettet alt det, der ikke bør ligge i din private mailboks. Og hvis det drejer sig om en arbejdsmail, så spørg din arbejdsgiver, hvilke redskaber I har til at rydde op, råder Martin Kildgaard Nielsen.

Det kan selvsagt være lidt af et arbejde at rydde op i en fire-fem år gammel arbejdsmail med tusindvis af mails.

Men her findes der flere digitale værktøjer, som kan afsøge, hvad du har liggende i gamle mapper.

- Her må man få sin arbejdsgiver på banen, råder Martin Kildgaard Nielsen.

Kig som det næste på passwordet, tilføjer Jesper Mikkelsen.

Du har hørt det til hudløshed, men rådet er evigt aktuelt: vælg et stærkt password, som du ikke bruger andre steder.

- Dette er især blevet aktuelt i kølvandet på corona, hvor man måske har brugt cloudtjenester til at tilgå sin arbejdsmail via en tablet eller hjemmecomputer, forklarer Jesper Mikkelsen.

På den måde kan svindlerne altså trevle tæppet fra en ende af, hvis der først sker ét læk af dit password.

Hvis du derimod bruger et unikt password hvert sted, får de trods alt kun adgang ét sted.

- Så lad nu være med at bruge dit telefonnummer eller navnet på dit kæledyr som password alle steder, siger Jesper Mikkelsen.

jn

Læs også

Del artiklen