Pas på giftig slange i den danske natur: Det her må du aldrig gøre

I 2020 modtog Giftlinjen 76 henvendelser om hugormebid. Her er, hvad du skal og ikke skal gøre, hvis du bliver bidt.

Artiklens øverste billede
Hugormen foretrækker blandt andet at opholde sig i områder med klitter, heder og moser. De fleste opkald om hugormebid, som Giftlinjen modtager, kommer fra Vest- og Nordjylland, oplyser Anja Huusom, der er afdelingslæge på Bispebjerg Hospital. (Arkivfoto) - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Lige nu tramper bare tæer og sandalfødder ud i lyng og klitter.

Dermed er der risiko for, at hugormen aflægger et giftigt visit.

I 2020 modtog Giftlinjen 76 henvendelser om hugormebid, hvilket var rekordhøjt sammenholdt med årene tidligere.

Selv om nogle af henvendelserne godt kan dreje sig om samme bid, skyldes tallet i 2020 formentlig, at coronakrisen i stor stil fik os til at holde ferie i Danmark.

Det vurderer Anja Huusom, der er afdelingslæge på Bispebjerg Hospital, som driver Giftlinjen.

- Tallene dækker typisk over dem, der er nået frem til skadestuen og har haft alvorlige symptomer, siger hun.

Ifølge Sundhed.dk sker der hvert år cirka 400 hugormebid i Danmark.

Eksempelvis kan hugormen også levere et slags advarselsbid, der er tørt og uden gift, hvilket betyder, at det ikke nødvendigvis fører symptomer med sig.

Bliver du eller dit barn bidt af en hugorm, skal I søge akut lægehjælp - det gælder også, selv om du ikke er sikker på, hvorvidt det var en hugorm.

Herefter er det vigtigste ifølge Anja Huusom, at du ligger stille, for jo mere du bevæger dig, jo mere spreder giften sig.

Det betyder også, at du hverken skal suge eller klemme på biddet.

- Det har været svært at aflive myten om, at man skal binde noget stramt om benet, som man ser det i cowboyfilm. Det skal man endelig ikke gøre, og man kan komme til at lave mere skade end gavn, siger hun.

De fleste henvendelser drejer sig om folk, der er kommet til at træde på hugorme, mens Giftlinjen har oplevet en enkel person, der var blevet bidt i tungen.

Hugormen er i højsæson mellem juli og september, men selv om naturvejleder Niels Dahlin Lisborg har brugt meget tid på at betragte slangen gennem sit arbejde, er han aldrig i sine 50 år blevet bidt af én.

- Sidder man og betragter den på god afstand, sker der ikke noget. Vil man omvendt have den til at forsvinde, skal man bare trampe hårdt i jorden, forklarer Niels Dahlin Lisborg og tilføjer, at man desuden skal huske ordentligt fodtøj i hedelandskabet.

Bliver du bidt af en slange, er der ifølge naturvejlederen ingen tvivl om, at det er hugormen, der er på spil, fordi snogen og hugormen er Danmarks eneste slanger - og snogen sjældent bider.

Symptomerne kan være smerte, hævelse og kvalme, mens mere alvorlige symptomer kan være chok, lavt blodtryk, hjertebanken, svimmelhed, nervelammelser og vejrtrækningsproblemer.

- Det er særligt i morgentimerne, man kan møde hugormen, da den er vekselvarm og søger ud i solen for at blive varmet op, forklarer han.

Hugormen går eksempelvis efter områder som store åbne heder med spredt vegetation.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse og tryk tilmeld.
d

Læs også

Del artiklen