Schmeichel besøgte Eriksen på hospitalet søndag: Det var sgu dejligt at se ham og snakke med ham

Det er første gang, at danske spillere lader sig interviewe siden den dramatiske EM-kamp mod Finland lørdag, hvor Eriksen kollapsede og modtog hjertebehandling på Parkens grønsvær.

Artiklens øverste billede
Foto: Reuters.

Mens den samlede landsholdstrup søndag snakkede med Christian Eriksen på video, besøgte Kasper Schmeichel sin holdkammerat på Rigshospitalet.

»Det var sgu dejligt at se ham og snakke med ham,« siger Kasper Schmeichel på et pressemøde mandag.

Det er første gang, at danske spillere lader sig interviewe siden den dramatiske EM-kamp mod Finland lørdag, hvor Eriksen kollapsede og modtog hjertebehandling på Parkens grønsvær.

»Jeg står tilbage med en følelse af stolthed. Jeg ved ikke, om ordet egentlig siger det, men jeg har en følelse af glæde og taknemmelighed over det arbejde, som vores lægestab og ”fysser” har gjort, mens hele verden så på. De var så rolige og cool. Det er mirakuløst, at vi har folk som dem,« siger Schmeichel.

De danske spillere var søndag i kontakt med Eriksen på video, skriver Ritzau.

»Det var vigtigt for mig personligt at se, at han havde det bedre via video. Jeg havde nogle billeder i hovedet fra i lørdags, som jeg gerne ville af med,« fortæller Braithwaite.

Også Pierre-Emile Højbjerg var glad for at snakke med Eriksen.

»Vi sad hele holdet i går lige omkring frokosttid, så blev han smidt på facetime, vi sad alle foran ham. Det var fantastisk.«

»Han fortalte på sin egen måde, at vi skulle se fremad mod kampen på torsdag. Det betød meget,« siger Højbjerg.


kb

Læs også

Del artiklen