Forslag fra Peter Skaarup: Vanvidsbilisme skal ligestilles 1:1 med drab og drabsforsøg

Artiklens øverste billede
Foto: Presse-fotos.dk og Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Østjyllands Politi fremstiller i dag en 20-årig mand, som mistænkes for at være flugtbilisten, der fredag aften klokken 18.14 med høj fart påkørte og kvæstede en politibetjent alvorligt i krydset Silkeborgvej/Åby Ringvej i Åbyhøj.

Anholdelsen af den 20-årige vanvidsbilist glæder Dansk Folkepartis Peter Skaarup:

»Det er en kæmpe lettelse, at vanvidsbilisten fra Aarhus er anholdt. Presset på ham blev for stort fra myndighedernes side,« skriver han mandag i et opslag på facebook, hvor han også giver udtryk for, at straffen for vanvidsbilisme, som netop er blevet skærpet, bør strammes yderligere.

»Trods den glimrende strafskærpelse i forhold til beslaglæggelse af vanvidsbilisternes køretøjer, er afskrækkelsen tydeligvis stadig for lille.«

Peter Skaarup foreslår på vegne af Dansk Folkeparti, at vanvidsbilisme ligestilles 1:1 med drab og drabsforsøg, når andre menneskers liv udsættes for fare.


jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen