Hun blev ramt af shitstorm midt i sygdom: Nu vil Trine gøre comeback efter grusomt år

Trine Rytter Andersen har i de seneste 365 dage været centrum i shitstorm og kæmpet med sygdom.

Artiklens øverste billede
De seneste 12 måneder har forandret Trine Rytter Andersens liv. Nu skal det tilbage på skinner.

»Nosserne er ikke ligefrem friske, men nu er en kvinde blevet så træt af at kigge på dem, at hun føler, hun er nødt til at tage bladet fra munden.«

Med de ord startede undertegnede for et år siden en artikel, hvori billedkunstner og kulturskribent Trine Rytter Andersen rettede en kritik af en bronzeskulptur, »Balls tell it all«, og af Godsbanens daværende direktør, Flemming Dybbøl.

Den artikel førte (måske som et resultat af agurketid) til en lang række andre artikler i blandt andre Politiken, Berlingske og Ekstra Bladet, ligesom Trine Rytter Andersen deltog i en debat med Flemming Dybbøl i Go’ Aften Danmark.

Artiklen resulterede også i en shitstorm mod kulturskribenten, der måtte finde sig i at blive overfuset og modtage trusler i indbakken.

På det tidspunkt havde Trine Rytter Andersen rigeligt med arbejdsopgaver, en nødvendighed som selvstændig.

I dag, næsten præcist et år senere, sidder hun i sit hjem i Mårslet med senfølger efter COVID-19, en brugt opsparing og en knugende fornemmelse i maven.

Det har fået Trine Rytter Andersen til at forfatte en lille appel til sit netværk: »Vil du huske, at jeg findes?«

Dette er historien bag appellen.

Ildrøde øjne og rødvin

Dagen efter, at Mette Frederiksen onsdag den 11. marts sidste år lukker landet ned, bliver Trine Rytter Andersen syg.

Om lørdagen ligger hun i sin seng med 40 grader i feber, diarré og åndedrætsbesvær. Det samme gør en veninde, der på det tidspunkt er strandet i Trine Rytter Andersens hjem.

Hold kæft, det har været et lorteår. Det har virkelig været annus horribilis.

Trine Rytter Andersen

Trine er selv overbevist om, at hun bliver smittet med virussen i forbindelse med en bustur til København weekenden forinden.

»Bussens chauffør hostede og spruttede. Jeg sad lige bag ved ham, så det har flydt med dråber. Jeg mærkede nærmest med det samme, at der var noget galt i mine luftveje, men jeg troede slet ikke, det var corona.«

Da Trine og hendes veninde bliver syge, er det med voldsomme symptomer.

»Vi begynder meget hurtigt at få lever- og nyreproblemer. Jeg har ildrøde øjne og en hovedpine, der kan slå en hest ihjel. Vi kan kun ligge på maven. Det er den eneste måde, vi kan få luft på«, siger Trine Rytter Andersen til Lokalavisen Aarhus.

Trine ringer til sin læge, der siger, at hun skal i karantæne derhjemme hurtigst muligst. Det samme gælder veninden.

»Det eneste, vores læger går op i, er, om vi kan sidde op og trække vejret. Jeg bliver ved med at ringe, fordi vi har det så dårligt, og jeg husker tydeligt, at min læge en dag siger: ”Nu synes jeg, I skal drikke et stort glas rødvin i aften, så I kan få ro på”. Det virkede helt absurd,« siger Trine Rytter Andersen.

Trine Rytter Andersen i sin have i Mårslet. Billedet er taget før, hun blev ramt af COVID-19. Foto: Lone Mørch

Fra næse til mund

Otte uger efter, at Trine bliver syg, bliver hun og hendes veninde testet positive for COVID-19.

Jeg vil ikke lægge mig ned. Det nægter jeg.

Trine Rytter Andersen

I juni 2020 genoptager Trine sit arbejde, selvom hun har det »rigtig dårligt«. Hun føler, at hun er nødt til det.

»Jeg er selvstændig, og jeg var ved at blive vanvittig. Jeg har ikke råd til at ligge i dvaletilstand. Jeg følte hver dag, at mit livsgrundlag smuldrede. Hvis man ikke har en anden økonomisk kilde, eksempelvis en mand, er man på herrens mark,« siger hun.

Hun er knapt nok vendt tilbage, da hun bliver kastet ind i den føromtalte mediestorm. Trine må igen og igen finde sig i at blive svinet til af vrede mænd, der ofte bruger voldsomme gloser.

Arbejdsmæssigt klør Trine på så godt, hun kan, men kort før jul må hun smide håndklædet i ringen.

»Jeg har aldrig været så fladmast i hele mit liv. Jeg kan ikke huske fra min næse til mund. Jeg kan ikke cykle mere, for hvis min puls kommer over 130, besvimer jeg,« siger hun til Lokalavisen Aarhus.

I januar 2021 bliver Trine Rytter Andersen sygemeldt og tilknyttet senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital.

Antipsykotisk

Hun har ifølge eget udsagn fået taget »et tons blodprøver« og er blevet undersøgt af utallige læger på infektionsafdelingen på Aarhus Universitetshospital, Skejby.

Hun er også blevet henvist til ergoterapi på MarselisborgCentret.

»Her har jeg lært, at jeg har brug for flere pauser, fordi min hjerne har samme skader, som hvis jeg havde haft en alvorlig hjernerystelse,« siger Trine Rytter Andersen og fortsætter:

»Det eneste, jeg er blevet tilbudt af min egen læge, er antipsykotisk medicin eller antidepressiv medicin. Det sagde jeg nej til, fordi det er en lappeløsning, der ikke løser de egentlige problemer.«

Hun har fundet hjælp og støtte fra andre syge i facebookgruppen »Covidramte med senfølger,« der har knapt 11.000 medlemmer.

Hun er sluppet af med hjertebanken og diarré med antihistaminer og har indledt et samarbejde med en heilpraktiker - en uddannet behandler, der arbejder med naturmedicin.

Hænger ud over afgrunden

Den 30. juni, for få dage siden, får Trine efter 22 uger udbetalt de sidste sygedagpenge.

Hun er blevet tilbudt et ressourceforløb på kontanthjælp, som hun har takket nej til.

»Det hænger ikke sammen økonomisk, og jeg vil ikke klientgøre mig selv, for jeg har et stort behov for klare mig selv. Det har jeg altid gjort.«

Trine Rytter Andersen vil også gerne undgå dagpenge. Så er vi tilbage ved appellen: »Vil du huske, at jeg findes?«

»Den lille opsparing, jeg havde lavet, er pist væk. Jeg føler, at jeg hænger ud over afgrunden. Jeg er mega presset, og der skal ikke mange pust til, før jeg falder igen. Jeg aner ikke, om jeg har råd til at betale huslejen den 30. juli,« siger hun.

Bedt om at beskrive sin aktuelle tilstand siger 59-årige Trine Rytter Andersen, at hun er godt på vej mentalt, og at hun fysisk er 60-70 procent i forhold til før, hun blev ramt af COVID-19.

»Jeg har svaghed i mine arme og ben. Lægerne ved ikke, hvordan de skal behandle det. Det kan være kroppens energiproduktion i muskelvævet, den er gal med,« siger hun.

Det seneste år har ifølge Trine Rytter Andersen været en »ørkenvandring«. Hun mener, at sundhedsvæsenet generelt har reageret tøvende over for problematikken i forhold til senfølger.

»Før jeg blev syg, var jeg stærk og sund og cyklede rundt til alting, og det har jeg et ønske om at kunne gøre igen. Men jeg er blevet tvunget til at gå vejen alene. Der er efterhånden mange mennesker, der i månedsvis har følt sig svigtede i det her,« siger hun.

Trine Rytter Andersen får sin anden vaccine mod coronavirus, COVID-19 andet den 12. juli.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen