Nu reagerer Pape på alvorlige anklager mod Naser Khader

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De Konservatives partileder Søren Pape Poulsen ønsker ikke at lade sig interviewe om de krænkelses-anklager, som en række kvinder har fremsagt mod folketingspolitiker Naser Khader.

Han har dog denne skriftlige kommentar til TV2:

»Vi ser med stor alvor på sagen, vi vil til bunds i den, og den vil få de nødvendige konsekvenser. De kvinder, der er stået frem hos DR, har ikke før udtalt sig eller kontaktet os, og sagerne er derfor nye for mig. Vi vil klart opfordre disse kvinder til at kontakte politiet, hvis de mener, at der er sket en forbrydelse.«

Det er fem kvinder, som fortæller, at Naser Khader i professionelle sammenhænge har udsat dem for seksuelle krænkelser og grænseoverskridende adfærd.

Hændelserne skulle have fundet sted mellem 1999 og 2019.

Naser Khader afviser alle anklagerne.

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen