Alle aldre rammes af senfølger efter Covid-19: Her er de mest langvarige og alvorlige symptomer

De hyppigste senfølger er åndenød og hoste, brystsmerter, træthed, koncentrations- og hukommelsesproblemer, hovedpine, led- og muskelsmerter, tab af smags- og lugtesans.

Artiklens øverste billede
Grafik: Ritzau.

Ifølge Sundhedsstyrelsen oplever cirka 10 procent af de personer, som får covid-19, symptomer, der varer over fire uger efter sygdomsstart.

Og de langvarige symptomer - også kaldet senfølger - ses hos personer i alle aldersgrupper.

Symptomerne optræder både hos personer, der har haft milde og mere alvorlige sygdomsforløb.

De hyppigste senfølger er: Åndenød og hoste, brystsmerter, træthed, koncentrations- og hukommelsesproblemer, hovedpine, led- og muskelsmerter, tab af smags- og lugtesans.

Data fra England viser, at der hos nogle børn og unge også er rapporteret mave-tarm-gener, udslæt og feber, der kommer og går.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Selina Kikkenborg Berg, professor i kardiologi ved Rigshospitalet. Ritzau.


Ritzau/kb

Læs også

Del artiklen