Nu er dagens smittetal over 1200: Næsten en fordobling på en uge

1,45 procent af prøverne har været positive - det er ikke er set højere siden januar.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Ritzau/Scanpix.

Der er det seneste døgn registreret 1202 nye smittede med coronavirus, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er det højeste antal daglige smittetal siden 21. maj.

Desuden er det anden dag i træk, at mere end 1000 personer er blevet smittet, og dermed fortsætter den seneste tids tendens med et stigende smittetal.

De smittede er fundet på baggrund af 83.042 PCR-prøver, hvor man podes i halsen. Det betyder, at 1,45 procent af prøverne har været positive, hvilket ikke er set højere siden januar.

Antallet af indlagte stiger med 4 til 51. Det er fjerde dag i træk, hvor antallet af indlagte har været stigende.

41,9 procent af befolkningen kan kalde sig færdigvaccineret, mens 64,5 procent har modtaget mindst ét stik svarende til 3.772.099 personer.

kb

Læs også

Del artiklen