Dansk rigmand køber ø: »Det var lidt af et impulskøb«

Per Wimmer har købt Masnedø Kalv i Storstrømmen ud for Sydsjællands kyst. Salgsprisen er ukendt, men øen var indtil for nylig udbudt til 8,295 millioner kroner.

Artiklens øverste billede
Masnedø Kalv i Storstrømmen ud for Sydsjællands kyst.. Foto: Lützau.

Den danske rigmand Per Wimmer har købt Masnedø Kalv i Storstrømmen ud for Sydsjællands kyst. Salgsprisen er ukendt, men øen var indtil for nylig udbudt til 8,295 millioner kroner. Det skriver Boliga.dk ifølge TV2 Nyheder. Per Wimmer har til Boliga.dk sagt, at det var ”lidt et impulskøb”, skriver TV2 Nyheder.

Øen, som spreder sig over 2,3 hektar jord, der kun kan tilgås via vandet, ramte oprindeligt boligmarkedet sidste år i september med et prisskilt på ti millioner kroner. I foråret fik den en prisnedjustering på godt 1,7 millioner kroner, og i juni kunne ejendomsmægleren altså atter pille øen af markedet med en underskrevet købskontrakt, skriver Boliga.dk.

Det er liebhavermægleren Kristian Lützau, der havde det usædvanlige udbud til salg:

»Det er en speciel ting at sælge; hvem køber en ø i Danmark? Men der har været stor interesse for den og en masse henvendelser fra folk med drømme og idéer for øen, som ikke allesammen havde gang på jord. Men det endte med en køber, som både har drømmene og muligheden for at eksekvere dem,« siger han til Boliga.dk.

kb

Læs også

Del artiklen