Advarsel om livsfarlige hestehuller på populær badestrand: 20 personer måtte reddes lørdag

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Jesper Stormly Hansen/Ritzau Scanpix

Igen i år er den populære badestrand Liseleje Strand i Nordsjælland genstand for flere farlige situationer med såkaldte hestehuller - også kaldet revlehuller - som typisk dannes i forbindelse med pålandsvind ledsaget af en kraftig udadgående vandstrøm.

Alene lørdag måtte livredderne på den nordsjællandske strand springe til og redde hele 20 badegæster, som var fanget i de livsfarlige strømme.

Det skriver TV2 Lorry.

John Mogensen, der er livredderchef ved Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste, oplyser, at livredderne normalt udfører mellem 40 og 80 af denne type redninger på en hel badesæson.

Hans råd til de badende lyder, at man ikke skal kæmpe mod strømmen men lægge sig på ryggen og lade sig flyde med. På den måde sendes man sædvanligvis lidt ud og ned ad kysten, hvorfra man nemt kan svømme i land igen.

jn

Læs også

Del artiklen