Kæmpe ændring gælder fra søndag: Sådan udfases corona-passet

Søndag fjernes krav om coronapas som adgangskrav hos landets attraktioner efter hårde måneder. Organisation kritiserer, at kravet består på restauranter.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Ritzau/Scanpix.

Museer, små spillesteder, zoologiske haver og forlystelsesparker - her slipper besøgende fra på søndag at skulle vise corona-pas ved indgang, og det sker som led i den næste fase af lempelser.

Men mens en del af oplevelsesindustrien nu slipper for kravet, skal corona-passet stadig vises på restauranter og barer frem til den 1. september.

Thorkild I.A. Sørensen, der er professor emeritus i epidemiologi på Københavns Universitet, finder det forsvarligt at fjerne coronapasset de aftalte steder. Ved mange af attraktionerne foregår oplevelsen udendørs, hvor smitterisikoen er mindre.

Men i forhold til restauranter og barer - og senere nattelivet, som åbner med coronapas-krav den 1. september - er det en fornuftig idé at bevare passet, mener han.

»Vi er fuldstændig bekendt med, at det ikke smitter så meget, hvis man er uden for i frisk luft. Problemet er at åbne for aktiviteter, hvor der er flere samlede i lukkede rum,« siger han til Ritzau.

kb

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen