Stor strømafbrydelse i København

Strømafbrydelse forventes først fikset sent på eftermiddagen.

Artiklens øverste billede
"Radius Elnet har i øjeblikket fejl på elforsyningen i dit område," står der i en sms tilsendt mange københavnere.

Det er heldigvis nogenlunde pænt og lyst vejr i dag - ellers ville det formentlig se ret sort ud for flere end 2000 københavnere.

Omkring 2200 københavnere er lørdag eftermiddag uden strøm, skriver Radius Elnet på sin hjemmeside.

Her fremgår det, at afbrydelsen skete omkring klokken 12.30, og at fejlen forventes at være udbedret igen klokken 16.30.

Det er ifølge elnetselskabet højspændingsfejl, der er årsag til strømafbrydelsen.

En række beboere i det ramte område har fået en SMS der beskriver, hvad strømafbrydelsen muligvis kan komme til at påvirke, skriver BT.

»Radius Elnet har i øjeblikket fejl på elforsyningen i dit område. Det kan desværre betyde, at du i øjeblikket må undvære din tv-, bredbånds- og telefonforbindelse,« står der i den sendte SMS.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen